Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Robert Mueller vil anklage Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver for hvidvask af penge

USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn tæt på anklage om løgn og hvidvask af penge.

Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn.
Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn.

Michael Flynn er muligvis på vej tilbage i rampelyset, og det er ikke for det gode.

USA's præsident, Donald Trump, gjorde ved sin tiltrædelse Flynn til sin nationale sikkerhedsrådgiver. Men efter 24 dage på posten blev Flynn fyret, da det kom frem, at han havde løjet over for vicepræsident Mike Pence om sine kontakter til en russisk diplomat.

Robert Mueller, den særlige anklager, som undersøger, om Trumps folk har samarbejdet med Rusland, har set nærmere på Flynn. Ifølge tv-stationen NBC er Mueller klar til at rejse anklager mod ham.

NBC siger, at det har en række kilder til oplysningen.

Muellers folk er angiveligt på vej med en mulig anklage om hvidvask af penge.

Desuden skal Flynn have løjet over for føderale agenter om sine kontakter i udlandet.

Flynn har ifølge Muellers efterforskere også forsøgt at få udvist en af Tyrkiets præsident Tayyip Recep Erdogans rivaler fra USA til gengæld for millioner af dollar.

NBC siger også, at advokater, der repræsenterer Flynn og hans søn, Michael G. Flynn, der arbejder for sin far, ikke vil kommentere sagen.

Det vil Muellers kontor heller ikke.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det ikke umiddelbart har været i stand til at verificere oplysningerne fra NBC.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.