Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Orlando-terrorist advarede om sit angreb på Facebook

Omar Mateen, gerningsmanden bag et masseskyderi i Orlando, har angiveligt advaret om et forestående IS-angreb i USA på Facebook forud for massakren søndag.

49 blev dræbt og 53 såret ved angrebet i Orlando.
49 blev dræbt og 53 såret ved angrebet i Orlando.

Den amerikanske statsborger Omar Mateen, der søndag tog 49 personer med i døden, da han åbnede ild på en natklub i Orlando, USA, advarede angiveligt om sit angreb forud for massakren.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge norske VG.

»I løbet af de næste dage vil der ske et angreb fra IS (Islamisk Stat, red.) i USA,« skrev Mateen angiveligt i sin sidste Facebook-opdatering fra en af de fem Facebook-konti, som han kan kobles til.

Mateens færden på nettet skal kortlægges

Oplysningerne fremgår ifølge AP af et brev, som en komite i det amerikanske senat har sendt til Facebook, og som nu er offentliggjort.

I brevet skulle det desuden fremgå, at efterforskere mener, at Omar Mateen søgte på ordene »Pulse Orlando« og »shooting« (skyderi, red.) på sin computer morgenen før angrebet.

Komiteen opfordrer nu Facebook til at lægge al information frem fra de fem konti, så gerningsmandens netaktivitet forud for massakren kan kortlægges.

Tog 49 med i døden

Natten mellem lørdag og søndag omkring kl. 02 amerikansk tid ankom 29-årige Omar Mateen til homo-baren Pulse i Orlando, Florida. Han skød først flere gange udenfor baren, inden han præcis kl. 02.02 gik ind og fyrede en skudsalve af på dansegulvet.

Da politiet senere ankom, udviklede der sig en gidselsituation, da Omar Mateen søgte ud mod natklubbens toiletter, hvor en del gæster havde søgt tilflugt. Her skød han igen og dræbte flere.

Forud for episoden havde Omar Mateen ved flere lejligheder erklæret troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stat, blandt andet da han ringede til alarmcentralen i forbindelse med sit angreb på Pulse.

I alt blev 49 personer ofre for det, præsident Obama efterfølgende har betegnet som et terrorangreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.