Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Lufthansas læger ville have Lubitz i behandling

Piloten, som angiveligt med vilje styrtede et Germanwings-fly ned i de franske alper, havde behov for psykologisk behandling, vurderede Lufthansas egne læger forud for ulykken.

Flyselskabet Lufthansas egne læger mente, at piloten Andreas Lubitz, som mistænkes for at have fløjet et Germanwings-fly direkte ind i en bjergside i de franske alper, havde behov for psykologisk behandling.
Flyselskabet Lufthansas egne læger mente, at piloten Andreas Lubitz, som mistænkes for at have fløjet et Germanwings-fly direkte ind i en bjergside i de franske alper, havde behov for psykologisk behandling.

TYSKLAND: Flyselskabet Lufthansas egne læger mente, at piloten Andreas Lubitz, som mistænkes for at have fløjet et Germanwings-fly direkte ind i en bjergside i de franske alper, havde behov for psykologisk behandling. Det skriver den tyske avis Bild ifølge The Guardian.

Bild citerer dokumenter, som de tyske luftfartsmyndigheder har fået adgang til, og i dokumenterne står der angiveligt, at »Lubitz bør fortsat modtage psykologisk behandling, selv om han er blevet erklæret egnet til at flyve« af en uafhængig ekspert i 2009.

Det er samme år, som Andreas Lubitz afbrød sin flyvetræning og informerede Lufthansa om sin psykiske sygdom. Ifølge avisen har en talsmand fra Lufthansa ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Flyet med i alt 150 mennesker om bord styrtede ned i de franske alper tirsdag formiddag 24. marts, efter at kaptajnen havde forladt cockpittet for at gå på toilettet, hvorefter Andreas Lubitz låste døren. Franske efterforskere mener, at Andreas Lubitz herefter med vilje styrtede Germanwings-flyet.

Ifølge den britiske avis The Mirror har undersøgelser af Andreas Lubitz’ computer vist, at han inden flystyrtet søgte efter informationer om selvmordsmetoder og efter oplysninger om døren til cockpittet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.