Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Britisk regering vil udvise russiske diplomater

Det britiske udenrigsministerium anmoder om et hasteindkaldt møde i FN's Sikkerhedsråd om nervegiftangrebet.

London. Tv-stationen Sky siger, at Storbritannien vil udvise russiske diplomater efter nervegiftangreb. FN's Sikkerhedsråd hasteindkaldes. Her ses den engelske præmierminister Theresa May.
London. Tv-stationen Sky siger, at Storbritannien vil udvise russiske diplomater efter nervegiftangreb. FN's Sikkerhedsråd hasteindkaldes. Her ses den engelske præmierminister Theresa May.

Storbritannien vil udvise "et betydeligt antal" russiske diplomater efter nervegiftangreb, rapporterer den britiske nyhedskanal Sky News.

Samtidig meddeler det britiske udenrigsministerium, at det anmoder om et hasteindkaldt møde i FN's Sikkerhedsråd om nervegiftangrebet på en tidligere russisk spion i den engelske by Salisbury.

- Hastemødet er indkaldt for at opdatere medlemslandene om nervegiftangrebet, lyder det.

USA, EU og NATO har udtrykt støtte til Storbritannien, efter May har sagt, at det er "meget sandsynligt", at Rusland stod bag angrebet på eksspionen Sergej Skripal og hans datter med nervegiften Novichok, som blev udviklet af det sovjetiske militær.

Premierminister Theresa May skal senere onsdag tale i parlamentet om nervegiftangrebet.

Ifølge The Guardian forbereder premierministeren en række tiltag rettet mod den russiske stat.

Premierministerens erklæring i parlamentet kan diktere retningen for Storbritanniens udenrigspolitik i mange år fremover, skriver avisen.

Visumrestriktioner og beslaglæggelse af russiske formuer i Storbritannien bliver nævnt af The Guardian som mulige tiltag fra Mays side.

Desuden ventes premierministeren at forsøge at opbygge en international front mod Rusland bestående af EU, NATO og muligvis også FN.

Theresa May sagde mandag i parlamentet i London, at det er "meget sandsynligt", at Rusland udførte angrebet mod Skripal og hans datter i Salisbury 4. marts.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.