Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

McCain til Trump: »Vi bringer ikke tortur tilbage til USA«

Senator John McCain understreger over for Donald Trump, at USA ikke genindfører tortur efter overvejelser om at vende tilbage til Bush-æraens behandling af fanger.

Senator John McCain ankommer til indsættelsen af Donald Trump som præsident på Capitol Hill i Washington fredag i sidste uge. AFP PHOTO  
Senator John McCain ankommer til indsættelsen af Donald Trump som præsident på Capitol Hill i Washington fredag i sidste uge. AFP PHOTO  

Den republikanske senator og tidligere krigsfange, John McCain, har fundet det nødvendigt offentligt at understrege over for præsident Donald Trump, at det aldrig kommer på tale, at USA genindfører brug af tortur.

Trumps partifælle, der selv er tidligere præsidentkandidat, minder i en erklæring den nye præsident om, at kongressen i 2015 indførte en anti-terrorlov.
For i et udkast til en bekendtgørelse, som New York Times er kommet i besiddelse af, fremgår det, at Trump arbejder på at lette begrænsningerne på behandlingen af terrormistænkte fanger i amerikansk fangeskab og at bane vejen for en tilbagevenden til de omstridte standarder, der var under præsident George W. Bush.

»Præsidenten kan underskrive alle de bekendtgørelser, han vil,« skriver John McCain i sin erklæring. »Men lov er lov. Vi bringer ikke tortur tilbage til USA,« fortsætter McCain, der har prøvet tortur på egen krop under Vietnamkrigen, hvor han var pilot i flåden.

Under et togt over Vietnam blev han beskudt af missiler, men han holdt kursen mod bombemålet og bombede – og blev derefter skudt ned. Han modstod fem og et halvt års fangenskab og tortur, og selv om kommunisterne tilbød at løslade ham, nægtede han at forlade fængslet uden sine kammerater.

I udkastet til bekendtgørelsen med overskriften »Tilbageholdelse og afhøring af fjendtlige kombattanter«, fastslås det umiddelbart, at ingen fanger i amerikansk varetægt skal udsættes for »tortur« eller anden »nedværdigende« behandling. Men sikkerhedseksperter og forkæmpere for menneskerettigheder frygter af flere grunde, at bekendtgørelsen, der godkender en »gennemgang« af den nuværende manual for forhør, reelt vil føre til et smuthul og indføre tortur ad bagvejen.

»Det ligner et smart træk til at vedtage mere brutale metoder, fordi det var, hvad Trump førte kampagne for under valgkampen,« siger Mark Fallon, stedfortrædende chef for den militære undersøgelse af Guantanamo-basen under præsident Bush, til Guardian.

Fallon advarer om, at en ny mulighed for udvidet »adskillelse« af tilbageholdte fra andre fanger, repræsenterer en »glidebane, der kan bringe tortur tilbage«.
I udkastet til den nye bekendtgørelse lægges der tillige op til at åbne mulighed for, at Guantanamo-basen bevares til terrormistænkte, og at CIA kan genoplive de såkaldt »sorte« fængsler, som tidligere præsident Barack Obama forbød kort efter sin tiltræden i 2009.

De hemmelige fængsler, som CIA drev, var placeret i Polen, Litauen, Rumænien, Thailand og Afghanistan, og de var berygtede på grund af brug af tortur, og fordi fangerne blev behandlet uden rettergang og fløjet i al hemmelighed af CIA mellem fængslerne.

I 2006 stoppede George W. Bush de skrappe forhørsteknikker og lukkede alle de »sorte« fængsler - bortset fra et enkelt i Kabul i Afghanistan.

»Dette er en yderst foruroligende og oprørende forsøg på at åbne døren igen til systematisk tortur og hemmelige tilbageholdelser,« siger Naureen Shah, Amnesty International amerikanske direktør for national sikkerhed og menneskerettigheder, til New York Times.

Tidligere har Trump sagt i et interview med ABC News, at han i forhold til at godkende skrappere afhøringsmetoder vil støtte sig til sin CIA-directør Mike Pompeo og forsvarsminister James Mattis.

»Hvis de ikke ønsker det, er det fint. Men hvis de ønsker det, vil jeg arbejde hen mod dette,« sagde Trump.

»Jeg ønsker at gøre alt inden for grænserne af, hvad vi har lov til, hvis det er lovligt.«

Som republikansk kongresmedlem fra Kansas har Pompeo tidligere forsvaret CIAs brug af barske forhørsteknikker, og han har sagt, at de gav nyttige efterretninger. Men under sin nylige høring i kongressen sagde han, at han »absolut ikke« ville genindføre disse metoder. Men i skriftlige svar på spørgsmål fra medlemmer af Senatets efterretningsudvalg, syntes han at være åben over for eventuelt at genindføre dem.

»Hvis eksperterne mener den nuværende lov er en hindring for indsamling af afgørende efterretninger for at beskytte landet, vil jeg kende disse hindringer og se på, om nogle anbefalinger gør det passende at ændre gældende ret,« skrev Pompeo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.