Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Mays kurs er risikofyldt

Terroren i Manchester udvider den britiske premierministers fokus på sikkert lederskab, men nu begynder valgkampen igen, og de kommende to uger frem mod valget er blevet sværere at forudsige.

Premierminister Theresa May i færd med at skrive en hilsen til de efterladte til ofrene for terrorangrebet, tirsdag på Manchesters rådhus. Foto: Ben Birchall
Premierminister Theresa May i færd med at skrive en hilsen til de efterladte til ofrene for terrorangrebet, tirsdag på Manchesters rådhus. Foto: Ben Birchall

MANCHESTER. Der er valg i Storbritannien om to uger. Hvis nogle briter har glemt det, må de være tilgivet med de seneste dages strøm af rædselsvækkende og tragiske beretninger fra Manchester. Men nu begynder virkeligheden og dermed også den britiske valgkamp så småt at vende tilbage. Partierne genoptog deres lokale kampagner torsdag, og fredag begynder kampagnerne igen på nationalt niveau.

Det kan blive en valgkamp med en helt ny kurs, hvor især premierminister Theresa May må navigere mellem politik og terrorbekæmpelse. Umiddelbart ser situationen ud til at styrke Theresa Mays position som en sikker leder i en urolig tid, hvor fokus efter Manchester er blevet udvidet fra usikkerheden med Brexit. May har været indenrigsminister længere end nogen anden i britisk politik med ansvaret for landets interne sikkerhed. Det Konservative Parti har traditionelt været briternes foretrukne lov og orden-parti, mens Labour-leder Jeremy Corbyn i valgkampen er blevet bombarderet af borgerlige medier med historier om hans påståede og kendte sympatier for IRA under den nordirske konflikt.

Men May fik torsdag formiddag et klart hint om, at hendes rute til den forventede jordskredssejr kan vise sig mere risikofyldt og uforudsigelig, end man skulle tro. Det skete, da UKIP brød politikernes uofficielle musketéred og lancerede partiets valgmanifest. Symbolikken i tidspunktet lige op til mindehøjtidelig­heden med ét minuts stilhed kl 11 i hele Storbritannien var åbenlys, og partileder Paul Nutall lovede ifølge BBC vælgerne, at UKIP vil bruge partiets stemmer til kamp for skrappe begrænsninger af migrationen, burkaforbud og deportering af ekstremister.

»Det er ikke godt nok at tænde lys og erklære, at ekstremisterne ikke vil vinde. Der er brug for handling på en række fronter, og jeg er stolt over, at UKIP fremlægger en patriotisk agenda for at forsvare vores land og vores levevis,« sagde Nuttall.

De konservative valgstrateger har ifølge britiske medier de seneste uger foretaget deres kalkuler ved at lægge UKIPs stemmer fra det seneste valg i 2015 oven i de konservatives. Det var en beregning baseret på Mays troværdighed i forbindelse med Brexit. Hvis UKIP kan genvinde bare en smule terræn, kan det gøre resultatet i flere valgkredse markant mere usikkert.

Mays kampagnehold skal også finde en vej tilbage til det mere traditionelle politiske spor. Timerne inden bomben ved popkoncerten i Manchester var i britiske medier helt dominerede af et opsigtsvækkende sammenbrud for den socialpolitik, som May netop havde lanceret i det konservative valgmanifest få dage forinden.

En lokal Labour-politiker skrev ifølge The Times på Facebook, at angrebet var »vidunderlig timing for Theresa May«. Labours ledelse har klogeligt holdt sig helt væk fra vurderinger af, om terroren og efterspillet ud fra en rå valgtaktisk synsvinkel har båret May væk fra den i særklasse hidtil vanskeligste fase i hendes valgkamp.

May ville lade velhavende pensionister betale for pleje i deres hjem ved vurdere værdien af deres bolig og gøre udlæg i arven efter deres død. Det udløste vilde, konservative protester, mens det hidtil urokkelige og kæmpestore forspring i meningsmålingerne langsomt begyndte at skride.

May kom så på banen mandag med et løfte om, at der vil blive sat en øvre grænse for, hvad man kan komme til at betale for plejen. Det skete ved et pressemøde, hvor May med åbenlys ubehag ved situationen sagde, at der ikke var tale om en ændring, fordi »principperne« i forslaget, er de samme som før.

Det ændrede ikke ved, at de fremmødte journalister spurgte til den »oplagte kovending«. En BBC-vært spurgte efter­følgende May, om det ikke var unikt i britisk politik, at »et valgløfte bliver brudt allerede inden valget«.

En række politiske iagttagere konstaterede, at May snarere fremstod svag og vaklende end det mantra om sikker og stabil lederskab, som hun og andre konservative i flere uger har nævnt i hver anden sætning, uanset hvad de er blevet spurgt om og uanset i hvilken forbindelse.

May kan håbe på, at fornemmelsen af hendes usikkerhed glider i baggrunden med opmærksomheden omkring det kommende NATO-topmøde og terrorbekæmpelse. Men Labour og andre partier vil forsøge at få fokus tilbage på, om May virkelig mener sine ord om at have den arbejdende, men »knap i stand til at klare sig«-del af befolkningen i tankerne, eller om hendes socialpolitik og ønskede arbejds­markedsreformer i sidste ende vil tjene interesserne hos de traditionelle, konservative kernevælgere.

Dertil kommer oplysninger om, at familie og venner til Salman Abedi, den formodede gerningsmand i Manchester, flere gange over en årrække har advaret myndighederne om hans terrorsympatier. Hvis politi og efterretningstjenester har begået fejl, kan et politisk ansvar føre op til en premier­minister og tidligere indenrigsminister.

The Guardian konstaterer på lederplads, at May har undladt at signalere national sammenhold ved som tidligere premierministre at vise sig sammen med oppositionslederen:

»Theresa May har ikke gjort noget forkert. Men for nogle har hun givet indtryk af, at en national krise har arbejdet til hendes fordel.«

Guardian er ikke en avis, der ofte er May venligt stemt. Valgforskere siger, at det ved tidligere terrorhandlinger i Vesten har været svært at registrere nogen større effekt på resultatet, og May og de konservative havde i menings­målingerne før bomben i Manchester et historisk stort forspring til deres modstandere. Men en støt kurs mod en sikker valgsejr er pludselig kommet ind i uforudsigeligt farvand.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.