Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

May tilbyder, at EU-borgere kan blive i Storbritannien efter Brexit

Theresa May brugte EU-topmødet torsdag til at orientere om et tilbud om borgernes rettigheder, der på centrale områder ligger relativt tæt på EUs forslag. Vigtige detaljer er dog uafklarede, og spørgsmålet om EU-Domstolens rolle i fremtidige tvister deler parterne. Tysklands kansler, Angela Merkel, kalder udspillet "en god begyndelse", men understreger, at meget udestår.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, tilbyder, at EU-borgere, der opholder sig lovligt i landet, kan blive, efter briterne har forladt EU.
Storbritanniens premierminister, Theresa May, tilbyder, at EU-borgere, der opholder sig lovligt i landet, kan blive, efter briterne har forladt EU.

De ca. tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien, kan blive boende efter Brexit. Vel at mærke hvis det samme kommer til at gælde for den ca. en million briter, der bor i EU.

Sådan lyder et forslag fra Storbritanniens premierminister, Theresa May, på EU-topmødet torsdag aften, ifølge hendes talepapirer der er rundsendt til pressen.

Forslaget ligger på centrale områder relativt tæt på EUs forslag. Men detaljerne får Bruxelles først på mandag, og parterne er uenige om et vigtigt spørgsmål, nemlig om det skal være britiske domstole eller EU-Domstolen, der skal afgøre tvisterne om rettigheder efter Brexit.

May fortalte de andre EU-ledere, at Storbritannien ikke ønsker, at nogen EU-borgere, der bor i Storbritannien legalt, skal tvinges til at forlade landet efter Brexit. Briterne ønsker heller ikke at splitte familier op.

Det samme skal så gælde for britiske borgere i EU-landene.

May: »Fair og seriøst«

De EU-borgere, der har boet minimum fem år i Storbritannien, vil få en status, der giver de samme rettigheder til sundhedssystem, pension, uddannelse og velfærdsydelser som briterne. EU-borgere, der har boet kortere tid i Storbritannien, vil få mulighed for at sikre sig de samme rettigheder, hvis de bliver boende. Også her vil det så være efter fem års ophold, at rettighederne er sikret.

Briterne ønsker, at skæringsdatoen for, hvem det skal omfatte, skal være marts i år, hvor briterne formelt meddelte, at de vil skilles fra EU. Men det er dog til forhandling, understregede May. Her har EU spillet ud med marts 2019, hvor briterne juridisk set forlader EU.

Til gengæld gjorde Theresa May det klart, at det efter Brexit vil være britiske domstole, der skal afgøre eventuelle tvister om EU-borgernes rettigheder i Storbritannien, mens EU mener, at det skal være EU-Domstolen, fordi rettighederne er en konsekvens af EU-lovgivning.

May kalder selv det britiske forslag for »fair og seriøst«.

Det fulde forslag fra briterne med flere detaljer bliver formelt sendt til Bruxelles på mandag, og der var ingen debat eller forhandling om det torsdag aften, da det alene var en orientering fra Theresa May, inden hun forlod topmødet.

»En god begyndelse«

Efter torsdagens topmøde sagde Tysklands kansler, Angela Merkel, at udspillet var en god begyndelse, men at der stadig udestår mange elementer.

»Theresa May gjorde det klart, at EU-borgere, der har boet fem år i Storbritannien, vil kunne beholde deres fulde rettigheder. Det er en god begyndelse, men der udestår mange andre spørgsmål, og i forbindelse med udtrædelsen er der også spørgsmål om opgørelsen af boet og Irland (grænsen, red.). Så der er stadig meget arbejde at gøre inden oktober,« sagde Merkel.

Også Østrigs kansler, Christian Kern, understregede, at der stadig er lang vej igen, og at EU har brug for flere detaljer i Mays forslag.

Kriterier på plads

Efter Theresa May forlod topmødet ved 22-tiden, fastlagde de 27 resterende EU-lande kriterierne for processen med at flytte to eftertragtede EU-agenturer i London til EU-lande efter Brexit. Blandt andet lægemiddelagenturet, som Danmark og København har lagt billet ind på i konkurrence med hele 20 andre EU-lande.

Inden udgangen af juli skal landene formelt melde deres interesse, hvorefter EU-Kommissionen skal vurdere byerne efter seks kriterier, som både omfatter, hvor godt agenturet kan fungere hurtigt i den nye by, og om den geografiske fordeling af agenturer er god.

Det sidste er en fordel for de fem EU-lande, der ikke har et agentur endnu. København har allerede miljøagenturet. EU-Kommissionen vil dog ikke lave en prioriteret liste over de »bedste« bud, som blandt andre Danmark havde ønsket.

Derefter følger en politisk diskussion i oktober, inden selve afstemningen finder sted i november efter et princip, der minder om udvægelsen af OL-byer.

»Det bliver et spændende kapløb. Afstemningen bliver lidt som Eurovision Song Contest, og det har vi jo vundet to gange, men Sverige dog vundet mange flere gange,« jokede Christian Kern, der har budt på lægemiddelagenturet med Wien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.