Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

May sætter millioner af til angreb på russisk propaganda

Rusland er »en fjendtlig stat«. Så klar var meldingen fredag fra Storbritanniens konservative premierminister, Theresa May, der erklærede, at briterne vil bruge omkring 830 millioner kroner – 100 millioner pund – på at bekæmpe det billede, som Rusland prøver at tegne af forholdene i tidligere sovjetstater.

Britisk premierminister Theresa May vil afsætte adskillige millioner til bekæmpelse af Russisk Propaganda.
Britisk premierminister Theresa May vil afsætte adskillige millioner til bekæmpelse af Russisk Propaganda.

Det er af »afgørende betydning«, at europæiske lande arbejder sammen om at beskytte fælles værdier og idealer ved blandt andet at forhindre russiske misinformation, sagde May, da hun og de 27 andre EU-medlemslande mødtes fredag i Bruxelles til topmøde med EUs seks såkaldte partnerlande fra Østeuropa.

De seks lande har en meget forskellig tilgang til EU. Mens Hviderusland og Armenien orienterer sig mod Rusland og Aserbajdsjan mod Tyrkiet, er Ukraine, Georgien og Moldova rykket stadig tættere på EU.

»Storbritannien forlader måske nok EU, men vi forlader ikke Europa, og vi er fast besluttet på at bevare sikkerheden i Europa,« lød det fra den britiske premierminister.

Hvad består den såkaldte russiske misinformation af?

Rusland bruger systematisk misinformation til at bevare den russiske dominans i regionen, forklarer Ryhor Nizhnikau, der er seniorforsker i emnet hos det finske udenrigspolitiske institut og selv er af hviderussisk herkomst. Det underminerer dermed også den europæiske agenda, mener han. Misinformationen er skræddersyet alt efter, hvilket af de seks EU-partnerlande, der er tale om.

»I et land som Moldova, hvor regeringen er skeptisk over for Rusland, er målet med misinformationen at destabilisere regeringen og polstre den pro-russiske base af samfundet. Omvendt vil man i Hviderusland, hvor der nærmest ikke er noget alternativ til russiske medier, bruge indflydelsen i landet til at konsolidere sin betydning og dermed presse regeringen endnu mere i egen retning,« siger Nizhnikau. Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i Østeuropa, er der god grund til det store fokus på den politiske påvirkning af de pågældende lande:

»Det er lande, der ret hurtigt kan svinge fra det ene til det andet.«

Hvordan vil Rusland reagere?

Rusland har tidligere meldt ud, at det vil skade forholdet mellem EU og Rusland, hvis EU poster flere penge i at imødegå russisk propaganda. Seniorforsker Flemming Splidsboel forudser en russisk reaktion: »Umiddelbart vil der komme en masse historier i russiske medier om, at EU forsøger at dreje de her befolkninger væk fra deres oprindelige normer og deres oprindelige politiske overbevisning. At man vil prøve at lokke dem med hjernevask og manipulation. Når man har fyret de har ting af, vil man se et modsvar ved, at man optrapper sin egen informationskampagne,« mener Splidsboel.

Hvad mener Danmark om sagen?

Den britiske premierministers udmelding om et fjendtligt Rusland var en noget skarpere beskrivelse end det billede, som EU-talsmænd forud for mødet med partnerlandene havde forsøgt at tegne: Nemlig at forhandlinger med tidligere sovjetstater »ikke var rettet mod nogen«. Det erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig enig i. »Men det er klart, et af aspekterne er, at vi er i en sikkerhedspolitisk situation, som måske er den mest alvorlige, vi har set, siden afslutningen på den kolde krig. Det er jo yderligere en grund til at holde sine naboer tæt på sig,« sagde statsministeren.

Han anerkendte også, at Danmark oplever, at »stadig mere aggressivt Rusland.«

»Det har vi også set eksempler på i Danmark i forhold til forsvarsministeriet, som bruger cyber-våbnet til at intervenere i vestlige demokratiers afstemninger og meningsdannelse. Det er ret alvorligt,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.