Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Macron bliver ikke Mays Brexit-ven - men de har også brug for hinanden

Der vil være enighed om at øge samarbejdet om sikkerhed og terrorbekæmpelse, når britiske Theresa May besøger Frankrigs Emmanuel Macron tirsdag aften, men på andre områder ser Macron gerne et hårdt Brexit. Også May holder foreløbigt fast i den hårde Brexit-linje.

Emmanuel Macron mødte tirsdag Theresa May ved Elysee-paladset i Paris.
Emmanuel Macron mødte tirsdag Theresa May ved Elysee-paladset i Paris.

Det er lidt den omvendte verden, når Theresa May tirsdag aften kommer til middag hos den franske præsident Emmanuel Macron. For halvanden måned siden var Macron end ikke præsident, og May sad ikke bare solidt på premierministerposten, men havde udsigt til en jordskredssejr ved det britiske valg den 8. juni.

Efter torsdagens valg er May nu i stedet en stærkt svækket premierminister, hvis holdbarhed er usikker, mens Macron ikke bare er blevet fransk præsident i mellemtiden, men også har udsigt til et sikkert flertal bag sig efter anden runde af det franske parlamentsvalg på søndag.

På papiret er May og Macron to gange »Hard Brexit«, men fra to vidt forskellige positioner.

May holder foreløbigt fast i, at den britiske kurs i Brexit-spørgsmålet er uændret. Det vil sige betydelige begrænsninger for EU-borgeres adgang til at arbejde i Storbritannien, intet indre marked, ingen toldunion og ingen rolle for EU-domstolen. En linje, som en stor del af Mays konservative bagland kræver. Nogle konservative ser endda gerne et endnu hårdere Brexit helt uden en aftale om skilsmissen. Det såkaldte »no deal«-scenario, som May også har truet med.

Samtidig er en proeuropæisk fløj i Mays konservative parti ifølge aviserne The Telegraph og The Evening Standard dog begyndt at holde møder med Labour om, hvordan der kan skabes et flertal for et blødere Brexit, der vil sikre et tættere forhold til EU i fremtiden, end May har lagt op til. Denne gruppe taler både om en toldunion og endda om deltagelse i det indre marked.

Læg dertil, at May skal tilfredsstille de konservative unionister i Nordirland, som vil undgå grænsebomme mellem Irland og Nordirland, hvis hun skal holde fast i magten. May er med andre ord presset fra alle sider - i forhold til såvel sin Brexit-position som sin premierministerpost.

Franske interesser i Brexit

Macron må derimod nærmest knibe sig selv i armen over sin succes i øjeblikket. Frankrig har hidtil været det EU-land, der har lagt den hårdeste kurs over for briterne forud for Brexit-forhandlingerne, og Macron har foreløbigt ikke slækket på den linje. Tværtimod ønsker Macron at få genstartet den fransk-tyske motor i det europæiske samarbejde og sætte fart på en reform af eurozonen, der blandt andet skal føre til et fælles investeringsbudget og måske også en form for fælles »finansminister« for eurolandene.

Det er også især Frankrig, der presser på for at få mere af den enorme euro-relaterede handel i Londons finansverden trukket tilbage til det fortsættende EU som en konsekvens af et britisk farvel til det indre marked. Allerede tirsdag kom EU-Kommissionen med et forslag, der betyder, at de såkaldte »clearing«-selskaber, der er garanter for transaktioner for milliarder af euro dagligt, sandsynligvis skal flytte den forretning til et EU-land, hvis de vurderes at være så store, at det har betydning for eurozonens finansielle stabilitet. Lige et forslag efter Macrons bog.

Også muligheden for at sætte mere skub på et stærkere EU-forsvarssamarbejde, som briterne har været modstandere af, ligger Macron meget på sinde.

Selv om franske virksomheder også vil blive ramt af mindre samhandel med briterne i fremtiden, ser Macron således mange fordele ved et hårdt Brexit.

Fransk-britisk samarbejde om sikkerhed

På forsvarsfronten har Macron og May dog også i høj grad brug for hinanden. Briterne og franskmændene er begge særdeles aktive i kampen mod Islamisk Stat, og selv om Frankrig uden briterne i EU kan se visse fordele i at være EUs eneste store militærmagt, er det franske forsvar spændt så hårdt for med opgaver, at Frankrig har brug for et tæt militært samarbejde med briterne. Det sker selvfølgelig i NATO, men også gennem samarbejder i Afrika samt om nye fælles missilsystemer og fly.

Og sikkerhed er i det hele taget den store fællesnævner for Frankrig og Storbritannien, som er de to europæiske lande, der har været hårdest ramt af terror. Forud for ankomsten til Paris udsendte May en pressemeddelelse om konkret at styrke det samarbejde ved blandt andet at slå hårdere ned på IT-selskaber, der ikke gør nok for at bekæmpe brugen af onlineplatforme til at hverve potentielle terrorister.

Mens døren er åben for øget samarbejde om sikkerhed, bliver det på andre områder til gengæld ikke Frankrig, der vil kæmpe for et blødere Brexit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.