Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

May lægger loft over priser på strøm og gas for briterne

Premierminister Theresa May er klar med ny lov, der skal forhindre energiselskaber i at "flå" forbrugerne.

Premierminister Theresa May vil lægge låg over de priser, forbrugerne betaler for strøm og gas. Scanpix/Niklas Halle/arkiv
Premierminister Theresa May vil lægge låg over de priser, forbrugerne betaler for strøm og gas. Scanpix/Niklas Halle/arkiv

London. Den britiske regering vil indføre maksimumspriser på strøm og gas for at forhindre energiselskaber i at tage, hvad premierminister Theresa May betegner som "rip-off" (ublu) priser.

Det fremgår af et nyt lovforslag, som mandag fremlægges i parlamentet i London.

- Det er ofte ældre mennesker eller dem med lave indkomster, som hænger på ublu priser. Derfor introducerer vi i dag lovgivning, som tvinger energiselskaber til at ændre praksis, siger Theresa May.

Med loven bliver der lagt låg på energiregninger til 11 millioner husstande i op til fem år.

Ofgem, der svarer til Energitilsynet herhjemme, pålægges frem til 2020 at indføre maksimumspriser på elektricitet og gas. Derefter skal politikerne tage stilling til en forlængelse til 2023.

- Det er endnu et skridt, vi tager, for at hjælpe folk med at få enderne til at nå sammen, siger May.

Udspillet kommer, kort tid efter at en undersøgelse fra et parlamentsudvalg blotlagde, at det britiske energimarked er "brudt sammen" og straffer forbrugere, der er loyale over for forsyningsselskaberne.

De seneste ti år er prisen på gas og strøm fordoblet i Storbritannien. I snit betaler en husholdning omkring 1150 pund om året. Det svarer til godt 9700 kroner.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.