Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

May klar med planer for borgeres rettigheder efter brexit

Theresa May siger, at det var "en meget konstruktiv start" på de formelle exit-forhandlinger i mandags.

Den britiske premierminister, Theresa May, er klar til at fremlægge planer for at beskytte rettighederne for EU-borgere i Storbritannien efter den britiske exit.

Det siger hun torsdag ved ankomsten til EU-topmødet i Bruxelles.

- I dag vil jeg fremlægge, hvordan vi foreslår at beskytte rettighederne for EU-borgere, der bor i Storbritannien, og for britiske borgere, der bor i EU, siger Theresa May.

Britiske embedsmænd har på forhånd bebudet, at Storbritannien vil komme med et "meget generøst" tilbud om EU-borgernes rettigheder.

Theresa May siger, at det var "en meget konstruktiv start" på de formelle exit-forhandlinger i mandags.

- Men det handler også om, hvordan vi vil opbygge et fremtidigt dybt og særligt partnerskab med vores venner og allierede i Europa, siger Theresa May.

I exit-forhandlingerne vil EU først have styr på det økonomiske mellemværende og rettighederne for de over tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien. Det skal også undgås at få en hård grænse i Irland.

EU vil have "tilstrækkelige fremskridt" på de vigtigste områder til efteråret.

Lykkes det, er EU derefter parat til at indlede samtaler om rammerne for fremtidens forhold, herunder en frihandelsaftale.

Forhandlerne har travlt. To års nedtælling til exit har været i gang, siden briterne 29. marts officielt meddelte EU, at de vil melde sig ud af samarbejdet.

Storbritannien forlader efter planen EU fredag 29. marts 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.