Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Massive protester møder Sydafrikas præsident Zuma

Mere end 30.000 demonstranter har været på gaden i Pretoria for at vise deres utilfredshed med præsidenten.

Mere end 30.000 demonstranter viste onsdag deres modstand mod præsident Zuma. Scanpix/Marco Longari
Mere end 30.000 demonstranter viste onsdag deres modstand mod præsident Zuma. Scanpix/Marco Longari

Mere end 30.000 demonstranter har været på gaden i Sydafrikas hovedstad, Pretoria.

De kræver, at præsident Jacob Zuma tager sin afsked grundet landets dårlige økonomi.

Demonstranterne marcherede gennem byen og fortsatte til Zumas administrationsbygninger.

Zuma, der onsdag fyldte 75, har tidligere været vidne til protester mod ham.

Denne gang tror det mest fremtrædende oppositionsparti, Democratic Alliance, og andre partier bag demonstrationen, at de kan opnå så meget støtte, at de kan tvinge Zuma ud af regeringskontorerne.

Det sker, efter at Zuma fyrede den respekterede finansminister Pravin Gordhan i en ministerrokade.

Sydafrikas økonomi er vokset meget trægt de seneste seks år, og arbejdsløshedsprocenten har næsten nået rekordhøjder.

Analytikere mener, at den politiske krise gør det svært at lave reformer af økonomien, at forbedre de sociale forhold og bekæmpe kriminaliteten.

Zumas eget parti, African National Congress (ANC), har afvist, at han skulle træde tilbage. Han har benægtet påstande om korruption, siden han vandt magten i 2009.

Fredag var mere end 60.000 sydafrikanere på gaden for at kræve hans afgang.

- Lad det stå klart, Zuma er ikke længere en troværdig leder, siger Julius Malema fra gruppen Economic Freedom Fighters.

- Vi er ligeglade med, om du er hvid, om du er inder, eller om du er sort. Vi er her for at sikre vores børns fremtid, siger han fra demonstrationen.

Zuma har sagt, at han mener, at fredagens demonstration har racistiske motiver. Ligesom under fredagens demonstration var det dog en blandet forsamling, der var samlet onsdag.

Samtidig med demonstrationerne fandt sted, afholdt Jacob Zuma sin 75-års fødselsdag. Her var budskabet klart til de mange gæster og støtter af præsidenten.

- Jeg er ikke bekymret for, at folk kalder mig navne. Jeg er blevet kaldt navne i mange år. Oppositionen gør bare deres job, hvilket er at være modstander. I skal ikke bekymre jer, sagde han.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.