Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Massemorderens far hylder Taleban

Faderen til den afghanske gerningsmand bag søndagens massemord på en natklub for homoseksuelle i USA kalder Taleban for sine »krigs-brødre«

Den 29-årige Omar Mateen blev skudt og dræbt af politiet efter selv at have dræbt mindst 50 og såret yderligere 53 på et diskotek i Orlando, Florida.
Den 29-årige Omar Mateen blev skudt og dræbt af politiet efter selv at have dræbt mindst 50 og såret yderligere 53 på et diskotek i Orlando, Florida.

Faderen til den 29-årige Omar Mateen, som amerikansk politi har identificeret som manden, der søndag dræbte mindst 50 personer på en natklub for homoseksuelle i Florida, siger, at sønnens forbrydelse »intet har med religion at gøre.«

Motivet er muligvis – siger faderen til den amerikanske nyhedskanal, NBC News - at Omar for et par måneder siden så to mænd kysse hinanden i Miami. Det gjorde ham vred, forklarer faderen, der også siger, at han selv er »i chok ligesom resten af nationen.«

Nogle vil mene, at motivet dermed også er religiøst, eftersom der blandt en del muslimer er en stærk modstand mod homoseksualitet.

Og ifølge avisen Washington Post, er faderen til gerningsmanden bag USAs værste terrorhandling siden 2001, da også en mand med stærke meninger om afghansk politik og med sympatier for den landets islamistiske oprørsbevægelse Taleban.

Faderen, der hedder Seddique Mateen, bor i USA, og her er han studievært på en afghansk-sproget kanal kaldet Payam-e-Afghan. Kanalen sender fra Californien, og i et af programmerne udtrykker han taknemmelighed over for Taleban-bevægelse, der regerede i Afghanistan med en islamistisk jernnævne fra 1996 til 2001 og siden har bekriget landets demokratisk valgte regering og dens amerikanske og vestlige allierede.

»Vore brødre i Waziristan, vore krigs-brødre i Taleban bevægelsen og det nationale afghanske Taleban rejser sig. Inshallah vil problemet med Durand Linien snart blive løst,« siger Seddique Mateen i et af TV-kanalens programmer.

Erklæringen er både en hyldest til Taleban-oprørerne i Pakistan (Waziristan) og til de afghanske talebanerne. Og ved at referere til Durand Linien slår gerningsmandens far på tromme for at få fjernet den grænse, som briterne i 1800-tallet trak mellem det sydlige Afghanistan og det nordlige Pakistan. Grænsen anerkendes den dag i dag ikke af de etniske pashtunere, der lever på begge sider af den afghansk-pakistanske grænse, og som Taleban udspringer af.

Om disse holdninger har noget som helst med sønnens massemord på homoseksuelle at gøre, kommer faderen nok til at svare på.

Indtil videre er hans mobiltelefon slukket, skriver Washington Post.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.