Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Marine Le Pen sagsøges for omstridte IS-fotos

På sin Twitter-profil offentliggjorde Le Pen blandt andet et billede af amerikaners maltrakterede lig.

Marine Le Pen.
Marine Le Pen.

Paris. Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen fra Front National har modtaget et sagsanlæg for at have lagt grusomme billeder på Twitter af voldsforbrydelser, som skal være blevet begået af jihadister fra Islamisk Stat.

Det oplyser talsmænd for anklagemyndigheden i Paris til Reuters.

Sagen går tilbage til 2015, da Le Pen offentliggjorde tre fotos af vold, som IS-medlemmer skulle have begået.

Nationalforsamlingen i Paris besluttede ved en afstemning i november at ophæve Le Pens parlamentariske immunitet, efter at hun delte flere voldelige billeder på sociale medier.

På sin Twitter-profil offentliggjorde hun blandt andet et billede af den amerikanske journalist James Foleys maltrakterede lig.

I 2014 blev Foleys halshugget af Islamisk Stat (IS).

Tilsyneladende ønskede Marine Le Pen at udtrykke sin afsky for Islamisk Stat. I hvert fald forsynede hun billederne med teksten: "Dette er Daesh" - en anden betegnelse for Islamisk Stat.

Flere reagerede dog negativt på billederne. Således krævede James Foleys forældre, John og Diane, at billederne øjeblikkeligt blev fjernet.

Samtidig beskyldte de den franske partileder for at misbruge deres søns død til at promovere sig selv.

Le Pen, som tabte til Emmanuel Macron ved Frankrigs præsidentvalg sidste år, risikerer op til tre år i fængsel og en bøde på op til 75.000 euro (næsten 560.000 kroner).

De omstridte fotos blev sendt få uger efter angrebet 15. november i Paris, hvor 130 blev dræbt og 413 såret.

Le Pen fjernede hurtigt billedet af Foley, men hun har sagt, at "jeg bliver sagsøgt for at have fordømt Islamisk Stats rædselsgerninger".

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.