Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Margrethe Vestager blandt verdens 100 mest indflydelsesrige

Ifølge Time Magazine hedder Danmarks mest indflydelsesrige politiker hedder Margrethe Vestager. EU-kommissærens kamp mod Apple, Google og Facebook er med til at forme fremtiden, lyder begrundelsen.

Danmarks EU-kommissær Magrethe Vestager er ifølge det amerikanske tidsskrift Time blandt verdens mest indflydelsesrige personer.
Danmarks EU-kommissær Magrethe Vestager er ifølge det amerikanske tidsskrift Time blandt verdens mest indflydelsesrige personer.

BERLIN: Når det amerikanske nyhedsmagasin TIME skuer ud over verdens mest indflydelsesrige personer, er det ikke blot berømtheder som Emma Stone og Ivanka Trump, der springer i øjnene.

TIME Magazines årlige liste over verdens mest 100 indflydelsesrige personer finder man nemlig også den danske EU-kommissær Margrethe Vestager. Det er først og fremmest Vestagers opgør med amerikanske tech-giganter som Apple, Google og Facebook, der får Time til at pege på den danske politiker som en af verdens vigtigste politikere.

I TIME Magazine forklarer tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvordan Vestager var det perfekte valg som EU-kommissær i 2014.

»Som statsminister med ansvar for at udpege den næste danske EU-kommissær vidste jeg, at jeg var på udkig efter en højtprofileret politiker, der virkelig forstod, hvordan udøver indflydelse på europæisk politik, og samtidig havde en ægte lidenskab for europæisk samarbejde, og kunne gøre Danmark stolt. Margrethe Vestager var på alle måder den perfekte kandidat. Og hun har virkelig leveret,« skriver Helle Thorning-Schmidt i TIME.

»Som EU-kommissær for konkurrence ved Margrethe, at hun bærer ansvaret, og som en ægte leder træffer hun svære, kontroversielle beslutninger. Men Margrethe er ingen teknokrat. Hun baserer alle sine beslutninger på værdier, der står hendes hjerte nær: fair play og lige muligheder for alle. Europa har brug for flere kvinder som Vestager.«

Former verden

Det er dog ikke kun Time, der lader sig begejstre af den danske EU-kommissær. Allerede i 2015 pegede det amerikanske tidsskrift Wired på Margrethe Vestager som en de 100 mest indflydelsesrige spillere.

April-udgaven af Wired indeholder et lovprisende portræt af den danske EU-kommissær, der blandt andet roses for sin indsats for at få virksomheder som Google og Facebook til at betale højere afgifter i EU.

»Hendes kamp for selvbestemmelse er med til at forme en konfrontation, der kan ændre den måde, hele verden anvender teknologi,« skriver Wired.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Margrethe Vestager

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.