Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Marcher mod sharia planlagt i mange amerikanske byer

De fleste muslimer ønsker ikke at erstatte amerikansk lov med sharia, lyder kritik af planlagte marcher.

Der er lørdag planlagt protestmarcher imod sharia lovgivning, i op til flere amerikanske byer. Blandt de deltagende, er gruppen Oath Keepers, som tilhører den yderste højrefløj.
Der er lørdag planlagt protestmarcher imod sharia lovgivning, i op til flere amerikanske byer. Blandt de deltagende, er gruppen Oath Keepers, som tilhører den yderste højrefløj.

Der er lørdag planlagt omstridte protestmarcher mod islamisk lovgivning i mere end 20 amerikanske byer, skriver AP.

Kritikere af marcherne siger, at protestaktionerne vil skabe unødig frygt og forvrænge befolkningens syn på islam.

Marcherne arrangeres af en organisation med navnet ACT for America, som mener, at sharialovgivning er uforeneligt med vestligt demokrati og vestlige frihedsrettigheder.

- Men de fleste muslimer har ingen intentioner om at erstatte amerikansk lovgivning med sharia, siger Liyakat Takim, som er professor i islamiske studier ved McMaster Universitetet i Hamilton i Canada.

- Kun radikale ekstremistiske grupper tænker i de baner.

- Sharia henviser til retningslinjer eller principper for, hvordan muslimer bør leve, pointerer han.

- Koranen tillader slaveri. Det samme gælder Det Gamle Testamente i Biblen.

Det betyder ikke, at vi tillader slaveri, siger Liyakat Takim videre.

I enkelte af de planlagte marcher lørdag vil der deltage grupper fra den yderste højrefløj - deriblandt Oath Keepers og Three Percenters.

Marcherne finder sted, efter at muslimer i USA har meldt om flere angreb og negativ behandling end tidligere. Blandt andet har flere moskéer været udsat for brandstiftelse og hærværk.

Dertil kommer rapporter om, at kvinder, som går med hijab oftere bliver chikaneret, mens muslimske skolebørn oplever øget mobning.

En række moddemonstrationer mod marcherne er planlagt i forskellige byer af grupper, som finder marcherne antimuslimske.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.