Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mangel på fødevarer sender tusinder på flugt

Fødevareusikkerhed er årsag til, at tusindvis af mennesker flygter fra deres hjemland, konkluderer FN-rapport.

Mangel på basale fornødenheder, herunder fødevarer, sender hvert år tusindvis af mennesker på flugt, konkluderer ny FN-rapport. Free
Mangel på basale fornødenheder, herunder fødevarer, sender hvert år tusindvis af mennesker på flugt, konkluderer ny FN-rapport. Free

Mangel på fødevarer sender hvert år tusindvis af mennesker på flugt verden over.

Det konkluderer en ny rapport fra FN's Fødevareprogram, World Food Programme (WFP), der offentliggøres fredag.

»Rapporten viser en tydelig sammenhæng mellem fødevareusikkerhed og konflikt og migration.«

»Så når du ikke har noget at spise, og situationen bliver desperat, så sætter folk i bevægelse,« siger Anne Poulsen.

Hun er direktør for WFP's nordiske kontor i København.

Det er første gang, at en så omfattende undersøgelse er blevet udført.

For hver procent fødevareusikkerheden i en befolkning stiger, tvinges 1,9 procent flere mennesker til at migrere, konkluderer rapporten.

Svaret på udfordringen er ifølge Anne Poulsen at hjælpe folk, hvor de er.

At sikre at de har adgang til basale fornødenheder, herunder fødevarer, og på den måde undgå, at folk sendes på flugt.

»Når du kan opfylde folks mest basale behov, og de ikke umiddelbart er i livsfare, så bliver folk, hvor de er«, siger Anne Poulsen.

Aktuelt er der en truende hungersnød i dele af Afrika, som potentielt kan udløse en stor migrationsbølge:

»Udfordringen er, at vi står over for humanitære katastrofer, som i omfang og antal er uden fortilfælde.«

»I Sydsudan er der allerede erklæret hungersnød. Tre andre lande - Somalia, Nigeria og Yemen - er på kanten af hungersnød.«

»Behovet er kæmpestort, og for at vi skal kunne sikre humanitær fødevarehjælp, så skal vi bruge penge. Og dem mangler vi desværre,« siger Anne Poulsen.

Hun forklarer, at man alene for de fire landes vedkommende skal bruge otte milliarder kroner til fødevarehjælp. Kun en fjerdedel af midlerne er på nuværende tidspunkt finansieret.

WFP hjælper hvert år omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.