Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange mennesker savnes og seks er døde ved brand i London

Londons politi siger, at mindst seks er omkommet ved storbrand i højhus. Dødstallet kan stige ifølge BBC.

Flames and smoke engulf Grenfell Tower, a residential block on June 14, 2017 in west London. Shaken survivors of a blaze that ravaged a west London tower block told Wednesday of seeing people trapped or jump to their doom as flames raced towards the building's upper floors and smoke filled the corridors. / AFP PHOTO / Adrian DENNIS
Flames and smoke engulf Grenfell Tower, a residential block on June 14, 2017 in west London. Shaken survivors of a blaze that ravaged a west London tower block told Wednesday of seeing people trapped or jump to their doom as flames raced towards the building's upper floors and smoke filled the corridors. / AFP PHOTO / Adrian DENNIS

Mindst seks mennesker er omkommet ved en storbrand i et højhus i det vestlige London, oplyser politiet.

Under den kolossale brand, der brød ud før klokken 01.30 natten til onsdag, kan antallet af omkomne være langt større.

Londons borgmester, Sadiq Khan, siger, at "mange mennesker savnes efter branden".

- Men de kan være hos familie eller pårørende, siger han.

Den britiske ambulancetjeneste oplyser, at der onsdag formiddag er bragt over 50 mennesker til fem forskellige hospitaler fra det brændende højhus.

Londons brandinspektør siger, at det lykkedes redningsmandskab at redde et stort antal mennesker fra forskellige etager meget tidligt under branden i højhuset i det vestlige London.

Ifølge brandinspektøren har mandskabet ikke været højere oppe i det brændende højhus end 19. og 20.-etage.

Branden er onsdag ved middagstid stadig ikke under kontrol, og eksperter er ved at undersøge, hvorvidt den brændende bygning er tæt på at styrte sammen.

Bygningen hedder Grenfell Tower og huser 120 lejligheder. Den ligger på Latimer Road i bydelen White City nær Notting Hill. Og er ifølge AFP fra 1974.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 01.16 lokal tid.

Omkring 200 brandfolk og 44 brandbiler kæmper med at kontrollere branden, skrev Londons brandvæsen natten til onsdag i et tweet.

Tv-værten George Clarke sagde natten til onsdag til Radio 5 Live, at der var mennesker fanget i den brændende boligblok.

- Jeg står 100 meter derfra og er dækket af aske. Det er hjerteskærende. Jeg har set folk, som vifter med en lommelygte oppe på toppen. De kan tydeligvis ikke komme ned, sagde George Clarke til Radio 5 Live.

- Det ser meget, meget slemt ud. Jeg har aldrig set noget lignende. Hele bygningen er ved at smuldre, siger et øjenvidne, Tim Downey, til BBC.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.