Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange franske vælgere ønsker præsidentkandidat Fillon ud

To tredjedele af de franske vælgere ønsker, at François Fillon trækker sig fra valgkampen, viser ny måling.

Ifølge magasinet Le Canard Enchainé tjente François Fillons kone, Penelope, flere millioner kroner på at være hans assistent i parlamentet uden nogensinde at arbejde. Scanpix/Eric Feferberg
Ifølge magasinet Le Canard Enchainé tjente François Fillons kone, Penelope, flere millioner kroner på at være hans assistent i parlamentet uden nogensinde at arbejde. Scanpix/Eric Feferberg

To ud af tre franske vælgere ser helst, at den konservative præsidentkandidat, François Fillon, trækker sig fra valgkampen.

Det viser en ny Ifop-meningsmåling lavet for avisen Journal du Dimanche.

Meningsmålingen er lavet fredag og lørdag og viser, at 65 procent af de adspurgte ønsker, at Fillon dropper sit kandidatur.

Blandt tilhængerne af Fillons parti, Republikanerne, ønsker 70 procent af de adspurgte, at han fastholder sit kandidatur. Det er seks procentpoint højere end for to uger siden.

Den konservative præsidentkandidat er kommet i vælten efter beskyldninger om, at han har haft sin kone ansat på det offentliges regning, uden at hun reelt har udført noget arbejde.

Fillon understregede fredag, at han ville blive i kapløbet uanset hvad.

I flere uger op til da havde han ellers sagt, at han ville trække sig, hvis der bliver indledt en officiel undersøgelse af ham.

62-årige François Fillon har været favorit til at besejre den yderste højrefløjs kandidat, Marine Le Pen, ved det franske præsidentvalg til foråret.

Men efter beskyldningerne, der blev fremført af det satiriske ugemagasin Le Canard Enchainé, er han faldet støt i målingerne.

Fillon har været ude i de franske medier og undskylde over for det franske folk, at så mange af skatteydernes penge er endt i hans kones lommer.

Han har dog afvist, at det var ulovligt. Samtidig har han sagt, at hustruen faktisk har udført arbejde.

Ifølge Le Canard Enchainé tjente Fillons kone flere millioner kroner på at være hans assistent i parlamentet uden nogensinde at arbejde.

Også to af hans børn anklages for at have arbejdet for ham for skatteydernes penge.

Første runde af det franske præsidentvalg finder sted 23. april.

Der skal formentlig være en anden valgrunde 7. maj mellem de to bedst placerede kandidater i første runde, hvis der ikke er en klar vinder af første valgrunde.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.