Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange drikker tæt i islamiske Iran trods forbud mod alkohol

Et forbud mod alkohol har været i kraft i op mod 40 år i Iran, men statistikkerne viser, at mange drikker.

Arkivfoto. »Tag noget spiritus med. Vi drikker til i morgen tidlig«
Arkivfoto. »Tag noget spiritus med. Vi drikker til i morgen tidlig«

»Tag noget spiritus med. Vi drikker til i morgen tidlig«, skriver en ung iraner i Teheran i en invitation på Facebook.

Selv om alkohol har været forbudt siden Den Islamiske Revolution i 1979, så er der mange iranere, navnligt blandt de velhavende, som drikker.

Ifølge den amerikanske avis The New York Times, så har det officielle Iran taget de første skridt til at erkende, at mange iranere har et alkoholproblem.

Siden 2015, hvor sundhedsministeriet gav ordre til behandling af alkoholafhængighed, er der blevet åbnet snesevis af private klinikker og statsligt styrede institutioner for alkoholikere.

Den iranske regering har også tilladt et voksende netværk af »Alcoholics Anonymous« - grupper, som er dannet efter samme mønster som i USA.

Efter at problemerne er gjort mindre tabubelagte end tidligere, er der flere personer, som er stået frem og har erkendt, at de har alkoholproblemer.

»Jeg har holdt mig fra flasken i 12 dage nu,« siger en computerspecialist ved navn Mehdi til New York Times.

»Det er et stort fremskridt for en, der har drukket næsten hele tiden tiden,« siger han.

Regeringen har endda ført offentlige kampagner, hvor iranere er blevet advaret mod at drikke og køre bil samtidig. Sådanne indslag var utænkelige for få år siden.

Officielle statistikker viser, at mindst ti procent af befolkningen bruger alkohol i det islamiske land. For nogle grupper i middelklassen i storbyerne er det lige så normalt at drikke alkohol som i Vesten.

Iranske medier, der har skrevet om alkohol, har rapporteret, at de iranere, som drikker, er tilbøjelige til at drikke meget tæt - endda mere end i lande som Rusland og Tyskland.

Alkohol er let at få fat på i Iran. Man kan få forsyninger leveret fra et stort illegalt og vidt forgrenet distributionsnet blot ved at foretage et telefonopkald, skriver avisen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.