Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manden der skabte en myte

En legende er død. Manden, der blev lyttet til langt ud over boksningens verden.

Bokseikonet Muhammad Ali stillede op, når der var behov for det, og USA er i stor efter hans død. Foto: EPA
Bokseikonet Muhammad Ali stillede op, når der var behov for det, og USA er i stor efter hans død. Foto: EPA

WASHINGTON: Det er en kliché at sige, at en legende er gået bort. Den 74-årige bokser Muhammad Ali var mere end det. Han var et begreb. Et »brand« lang tid, før man overhovedet begyndte at bruge den slags udtryk i hverdagen. Han var den sorte mand, som selv medlemmer af den hvide racistiske gruppe Ku Klux Klan ikke turde røre ved, fordi de så ville få hele USA på nakken. Han var manden, der ikke alene kunne udtrykke sig i klare overskrifter om egne evner. Han var på et tidspunkt formentlig den mest berømte amerikaner, som uden problemer ville blive genkendt, uanset hvor han dukkede op.

Muhammad Ali alias Cassius Marcellus Clay, som var hans fødenavn, indtil han konverterede til islam, forsvarede 19 gange sin titel som verdensmester i sværvægt. Han boksede 61 kampe og vandt 56 af dem, deraf 37 på knockout. Han dansede og svævede bogstaveligt talt på gulvet foran modstanderen. Trods sin højde på 190 cm virkede han som om, at han kunne drive sin modstander lige præcis derhen, hvor han ønskede ham, inden han satte det afgørende slag ind.

Og både før og efter kampen pralede han af sine egne evner.

»Jeg er kongen i hele verden. Jeg er smuk. Jeg er en slem mand. Jeg ryster verden,« var et af hans udtryk. Og han kunne rime, når han sagde: »To make America the greatest is my goal, so I beat the Russian and I beat the Pole. And for the USA won the medal of gold. The Greeks said you’re better than the »Cassius of Old« – det sidste selvfølgelig et ordspil på sit eget fødenavn og romersk mytologi.

For han var en myte i levende live.

Urørlig på flere måder

Tre år efter at han konverterede til islam, nægtede han at gøre militærtjeneste. Det var midt under Vietnam-krigen, da USA havde værnepligt, og det nærmest var en hellig pligt at gøre tjeneste i militæret og måske ende i Vietnam. Det, at han nægtede at gøre tjeneste i Vietnam, betød, at han blev frataget sin titel og i tre år ikke måtte bokse. Han fik inddraget sit pas. Han stod over for en fængselsstraf på fem år, men vandt sin sag i den amerikanske højesteret, der med enstemmighed gav ham pas og værdighed tilbage. Hvilket også viser, at allerede på det tidspunkt var han urørlig.

Men hans konvertering til islam og hans vedvarende kamp mod racisme og for sortes rettigheder sendte chokbølger igennem det hvide samfund – især i syden, hvor han var født. Han var en omstridt person. Det var nemlig midt i bibelbæltet, i Kentucky i byen Louisville, at Muhammad Ali blev født i 1942 midt i et USA, som stadig havde raceadskillelse og aldrig havde gjort op med slavetiden for alvor.

Det var også dér, han indledte sin karriere som bokser i en alder af 12 og senere var med i De Olympiske Lege i Rom i 1960 og derefter begyndte sin professionelle karriere, der først sluttede i 1980 efter en kamp, der aldrig burde have fundet sted. Muhammad Ali indvilgede i at stille op til en kamp mod Larry Holmes et par år efter, han havde lagt boksehandskerne på hylden. Det blev en ydmygende kamp for Ali, der på det tidspunkt var mærket af sin boksekarriere. Fire år senere blev han diagnosticeret med sygdommen Parkinson, som han døde af i går, 74 år gammel,

Fredsambassadøren

Men siden har han været en amerikansk helt. Trods sin sygdom stillede han op, når der var behov for det, og USA er i stor sorg efter beskeden om, at Ali døde i går efter mere end 30 års kamp mod sygdommen, som han selvfølgelig var mærket af, men som ikke hindrede ham i at leve et så normalt liv som muligt.

Alle ville ses med ham. Samtlige amerikanske præsidenter har siden 1970erne fået et håndtryk af ham. Iraks forhenværende diktator Saddam Hussein mødtes med ham, og det samme gjorde Cubas Fidel Castro. Og han blev fredsambassadør i 1985 og forsøgte blandt andet at få frigivet en række amerikanske gidsler, der sad fanget i Libanon. Han var den, der fik frigivet adskillige amerikanske gidsler i Irak, kun få dage før krigen mod Iraks besættelse af Kuwait blev indledt i 1990.

Hvor meget Muhammad Ali har betydet også for en ny generation af amerikanere, ses af præsident Barack Obamas ord i 2012 i anledning af 50-året for, at Alis karriere begyndte. Obama skrev følgende om Alis comeback efter tre års fravær:

»Det var den kvalitet, som Ali havde, jeg beundrede mest. Hans unikke evne til at samle usædvanlig styrke og mod i en tid med stor modstand til at navigere igennem stormen og aldrig fare vild.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.