Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manden der »normaliserede« Det Hvide Hus

Den amerikanske forsvarsminister James Mattis har sat sig så meget i respekt, at det siges, at Trump ikke går i seng om aftenen uden at ringe til Mattis. Nu er amerikaneren gæst hos sin danske kollega, Claus Hjorth Frederiksen og skal tale om Islamisk Stat.

Mattis besøger Danmark og deltager i konference om kampen mod Islamisk Stat / AFP PHOTO / POOL / JONATHAN ERNST
Mattis besøger Danmark og deltager i konference om kampen mod Islamisk Stat / AFP PHOTO / POOL / JONATHAN ERNST

Den firestjernede general James Mattis var respekteret fra første sekund, han blev nævnt som et muligt forsvarsministeremne i præsident Donald Trumps regering. Amerikanerne kunne sove trygt om natten i sikker forvisning om, at der i det mindste var en person i inderkredsen omkring den ellers kaotiske administration i Det Hvide Hus, der kunne vifte Trumps hånd væk fra atomknappen, hvis alt andet mislykkedes.

Derfor blev han på trods af alle odds båret ind i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon af tilhængere og de få modstandere, han trods alt havde. Også selv om Mattis egentlig ikke burde. For han havde ikke aftjent sin »civile værnepligt«, som kort og godt går ud på, at i det amerikanske system kræver loven, at en militærperson har været væk fra forsvaret i mindst syv år, inden de kan indtræde i en civil rolle som landets forsvarsminister. For i Pentagon har man ikke en militærperson som øverste chef. Det skal være en civil.

Han er som mange andre amerikanske generaler en belæst mand med mange uddannelser. Hans personlige bibliotek består af 7000 bind, og han har læst og forstået dem, selv om nogle lidt ondskabsfuldt påstår, at amerikanske generaler omgiver sig med de ydre tegn på at både at være litterære og intellektuelle uden egentlig at være det. Mattis bærer som en ekstra gimmick rundt på den romerske hærfører og kejser Marcus Aurelius´bog »Meditationer«.

Den intellektuelle general

Mattis har fået sit øgenavn »Mad Dog« af flere grunde. Dels begik han en katastrofal fejltagelse, da han i 2004 beordrede bombardement af et hus i Irak, hvor der befandt sig bryllupsgæster. Mattis troede, at det var et tilholdssted for terrorister. Det var det ikke. Der var et bryllup igang, og 42 mennesker - deriblandt kvinder og børn - blev dræbt.

Og det intellektuelle indtryk af generalen er også lidt bleggråt. Det kan godt være, at han kan citere kinesiske filosoffer, men han kan også synke til et lavt niveau, når han taler. Som f.eks. da han filosoferede over det at tage et menneskeliv.

»Man går ind i Afghanistan, og så har man mænd, der har tævet kvinder i fem år, bare fordi, at de ikke bærer et slør. I ved, den slags fyre har ingen mandom alligevel. Så det er helvedes skægt at skyde dem. Faktisk er det skægt at kæmpe. I ved, det er faktisk hamrende morsomt. Det er sjovt at skyde nogle mennesker, og jeg vil være ærlige over for jer. Jeg elsker et godt slagsmål«.

Dumme udtalelser

Men Mattis er meget andet end en dygtig general, der kan tage fejl og overleve sine fejltagelser og sine »dumme« udtalelser. Han har karisma og overbevisning, og han kender konflikterne til bunds efter mange år som aktiv militærperson og chef på de højeste niveauer. Han er vant til at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger og ved, at der er mange mellemregninger i alle politiske forhandlinger og beslutningsprocesser. Intet er enkelt. Og det har - hævdes det af folk, der står Mattis nær - haft en enorm betydning, når han skulle påvirke Donald Trump, som hader at læse noget, der tager mere end få minutter. Han vil have tingene forklaret mundtligt, og helst med konklussionerne først.

Mattis har været lige præcis som en af USA mest respekterede udenrigspolitiske eksperter Elliot Cohen har spået - et stabiliserende og modererende element, der ville forhindre »vild stupiditet og farlige og ulovlige ting i at ske«, som han udtrykte det, inden Mattis blev godkendt af det amerikanske senat i januar.

Mattis har kørt en langsigtet strategi for at vinde den absolutte indflydelse. Han allierede sig med den senere udenrigsminister, Rex Tillerson. Mattis mente, at han kunne blive en vigtig allieret, når de mest »bimse« i Trumps administration skulle køres ud på et sidespor som den ligeledes tidligere general Michael Flynn, som nu bliver undersøgt for sine russiske forbindelser.

Tortur

Mattis har delvis fået Trump til at ændre holdning til anvendelsen af tortur især waterboarding, som Mattis har været modstander af fra starten af. Og det er også lykkedes for den amerikanske forsvarsminister at få indføjet en undtagelse i Trumps muslimske indrejseforbud for de irakere, der hjalp de amerikanske styrker.

Det hævdes også at være Mattis´fortjeneste, at Trumps holdning til den vestlige forsvarsalliance NATO er ændret. Trump kritiserede alliancen for at være overflødig, men Mattis har overbevist den amerikanske præsident, at det forholder sig lige modsat. Det samme med USAs allierede i Asien, som har været bekymrede for, om amerikanerne er ved at trække sig militært ud. Mattis har beroliget både Sydkorea og Japan om, at det ikke er tilfældet.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.