Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manden, der dræbte tre amerikanske betjente, kan have lidt af PTSD

Den formodede gerningsmand bag politidrabene i Baton Rouge led af PTSD, siger kilde tæt på efterforskningen.

Gavin Long var veteran og led muligvis af PTSD.
Gavin Long var veteran og led muligvis af PTSD.

Gavin Long, der mistænkes for at have skudt og dræbt tre politibetjente i Baton Rouge i den amerikanske delstat Louisiana søndag, led af posttraumatisk stress.

Det oplyser en kilde tæt på efterforskningen til CNN.

Gavin Long sluttede sig til det amerikanske marinekorps i 2005 og har blandt andet været udsendt som marineinfanterist i Irak.

Politiinspektøren i Louisiana sagde mandag, at den 29-årige afroamerikaner i søndagens angreb bevidst gik efter at dræbe betjente.

- Der hersker ingen tvivl om, at disse betjente blev angrebet og dræbt med overlæg. Det var en velovervejet handling mod dem, som arbejder med at beskytte dette samfund hver eneste dag, sagde Mike Edmonson ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gavin Long dræbte tre betjente og sårede tre andre, før han selv blev skudt og dræbt af politiet.

Én af de skudramte betjente er fortsat i kritisk tilstand, fortæller politichef i Baton Rouge Sid Gautreaux onsdag.

- Betjent Nicholas Tullier kæmper i øjeblikket for sit liv, siger han til CNN.

Nyhedsbureauet Reuters har kigget nærmere på den mistænktes profiler på sociale medier. Her ser det ud til, at han 10. juli - en uge inden skyderiet - lagde en video på YouTube, hvor han siger, at han er træt af den behandling, sorte amerikanere udsættes for.

Samtidig antyder han, at kun vold og økonomisk pres kan ændre på dette.

- Det handler kun om at slå tilbage eller om penge. Det er det eneste, de går op i, siger han ind i kameraet.

- Omsætning og blod, omsætning og blod, omsætning og blod.

I en anden video siger han, at hvis der "skulle ske ham noget", så skal seerne vide, at han "ikke var knyttet til" en bestemt bevægelse eller gruppe.

Tidligere på måneden blev fem politibetjente dræbt i Dallas, Texas, og mindre end en uge efter blev to retsbetjente dræbt i Michigan.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.