Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand stak familie ned på gaden i Wien

Mindst tre er hårdt såret efter knivoverfald ved parken Prater i Wien. Angrebsmanden er ikke pågrebet.

Flere medier i Østrig rapporterer, at adskillige mennesker er blevet såret ved et knivangreb på gaden i den centrale del af Wien. (AP Photo/Ronald Zak)
Flere medier i Østrig rapporterer, at adskillige mennesker er blevet såret ved et knivangreb på gaden i den centrale del af Wien. (AP Photo/Ronald Zak)

Wien. Flere medier i Østrig rapporterer, at adskillige mennesker er blevet såret ved et knivangreb på gaden i den centrale del af Wien.

Ifølge nyhedsmediet Kronen Zeitung er en familie på tre - et forældrepar og deres voksne datter - blevet angrebet med en foldekniv ved en japansk restaurant i Wien klokken 19.45 lokal tid.

Herefter flygtede angrebsmanden. Han eftersøges ifølge mediet stadig af politiet. Der er ingen oplysninger om angrebsmandens motiv.

Der er ubekræftede oplysninger om, at der var et højrøstet skænderi mellem flere personer før knivstikkerierne.

Angrebet skete ved indgangen til metrostation Nestroyplatz. Stationen var derfor kortvarigt spærret af, men den er nu åbnet igen.

Kronen Zeitung beretter ligeledes om et andet knivstikkeri i Wiens gader onsdag aften. Her blev én person såret.

Der er dog ifølge mediet ikke sammenhæng mellem de to hændelser. Det andet knivstikkeri var en tvist mellem to afghanere.

Kronen Zeitung har ikke en kilde på oplysningen. Politiet i Wien skrev tidligere på Twitter, at det undersøgte sammenhængen mellem de to angreb.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.