Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand mistænkt for nytårsangreb i Tyrkiet er anholdt

Formodet gerningsmand bag angreb, der kostede knap 40 mennesker livet, er pågrebet ifølge tyrkisk avis.

Natklubben Reina blev angrebet nytårsnat.
Natklubben Reina blev angrebet nytårsnat.

Istanbul. Manden, der menes at stå bag et blodigt angreb mod en natklub nytårsaften i den tyrkiske storby Istanbul, er anholdt.

Det skriver avisen Hürriyet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På sin netavis skriver Hürriyet, at den mistænkte er blevet pågrebet i Istanbul.

Også det tyrkiske nyhedsbureau Dogan melder, at politiet i Istanbul har anholdt den formodede gerningsmand.

Angrebet var rettet mod festende mennesker, der fejrede nytåret på natklubben Reina.

39 personer blev dræbt i massakren, som Islamisk Stat (IS) hævder at stå bag. Den ekstremistiske gruppe har beskrevet det som hævn for Tyrkiets militære indblanding i Syrien.

Over halvdelen af ofrene var udlændinge. De kom fra blandt andet Tyskland, Belgien, Frankrig og en række lande i Mellemøsten.

Det lykkedes gerningsmanden at flygte fra stedet, og siden har en menneskejagt været i gang i Tyrkiet.

Der er mandag aften ingen oplysninger om den anholdtes identitet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.