Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Magtmanden, der aldrig rigtig blev en reformator

Saudi-Arabiens kong Abdullah var drevet af had og frygt til Iran og uvilje til at implementere reelle reformer. I regionen vil han blive husket som USAs ven og menneskerettighedernes fjende

Saudi-Arabiens afdøde kong Abdullah havde det efter sigende allerbedst, når han opholdt sig i et telt ude i den arabiske halvøs massive ørken. Langt væk fra højhuse og storbyliv.
Saudi-Arabiens afdøde kong Abdullah havde det efter sigende allerbedst, når han opholdt sig i et telt ude i den arabiske halvøs massive ørken. Langt væk fra højhuse og storbyliv.

JERUSALEM: Han var høj og tæt, men ikke nogen stor tænker.

Saudi-Arabiens afdøde kong Abdullah havde det efter sigende allerbedst, når han opholdt sig i et telt ude i den arabiske halvøs massive ørken. Langt væk fra højhuse og storbyliv.

Han havde minimal folkeskole uddannelse og levede først og fremmest et liv præget af magtkampe med konkurrerende prinser i kongedømmet.

Hans vej til magten, der både er præget af held og den stædighed han har været kendt for, begyndte for alvor, da han i 1963 blev udnævnt til chef for den nationale garde. En magtfuld post, som han nægtede at give fra sig i 1977 under en omfattende krise mellem de førende prinser.

Den afdøde konge var netop blevet udnævnt til anden vicepremierminister men forstod, at posten som chef for den nationale garde var nøglen, hvis han ville helt til toppen i det saudi-arabiske dynasti. Og sådan blev det.

Hans snuhed når det gjaldt magtens korridorer, kombineret med en ligefrem konservativ attitude, betalte sig. Da kong Fahd kom til magten i 1982 rykkede Abdullah ind på posten som tronfølger og kommende værner om islams helligdomme i Mekka og Medina.

13 år senere blev han de facto leder af Saudi Arabien, da kong Fahd blev ramt af et hjertetilfælde. Og i august 2005, da kong Fahd døde, blev det Abdullahs tur til at kalde sig konge.

Den nu afdøde kong Abdullah omtales ofte som en leder, der ønskede at modernisere og reformere Saudi-Arabien. Især fordi han i kølvandet af det arabiske forårs protester åbenlyst talte om at indføre reformer.

Delvist under pres fra Saudi-Arabiens vestlige allierede som Storbritannien og USA, og delvist for at forhindre de voldsomme protester i mange af regionens lande i at sprede sig til kongedømmet.

Kong Abdullah talte ved en række lejligheder om kvinders rettigheder. Han blev kendt for citatet:

»Jeg er stor tilhænger af kvinders rettigheder. Min mor var en kvinde, min søster er en kvinde, min datter er en kvinde, min kone er en kvinde«

Men i ni år som konge og 19 år som Saudi-Arabiens de facto leder lykkedes det blandt andet ikke Abdullah at tage beslutningen om at lade kvinder køre bil.

Indtil i dag kan saudi arabiske borgere kun stemme til kommunalvalg.

Reformerne i kølvandet af det arabiske forår har stort set alle været kosmetiske. Kvinder kan nu arbejde som kassedamer i de lokale supermarkeder og studere side om side med mænd på et nyoprettet universitet i den afdøde konges navn.

For at imødekomme utilfredse unge byggede kong Abdullah byggede en række nye og billige boliger, og han oprettede en Facebook side, hvor borgere kan skrive direkte til landets ledelse om hverdagsproblemer.

Men kritik af kongehuset og islam straffes stadig hårdt. Sidste år blev en blogger idømt ti års fængsel og 1000 piskeslag for at »fornærme islam«.

Derfor mener mange, at Abdullahs ønske om reform mest af alt var designet til at lette en smule på trykket indefra og kritikken udefra. Måske også for at ryste Parade Magazines  tvivlsomme titel »verdens næstværste diktator« fra 2003 af sig.

Set i perspektiv har Saudi-Arabien haft andre prioriteter. Kong Abdullah forsømte aldrig at opretholde landets sharia-lov og eksportere den bogstavelige wahhabi-fortolkning af islam, som landet baserer sin lovgivning på.

Saudi-Arabien har investeret enorme summer i et netværk af internationale moskeer, der alle er under ideologisk indflydelse fra Saudi-Arabien. Det netværk spænder fra Kina og Indonesien til Europa og Nordafrika. Både al-Qaeda og Islamisk Stat henter inspiration fra den saudi-arabiske fortolkning af islam.

Kong Abdullahs anden mangeårige prioritet har været, at holde shia-muslimske Iran i skak. Især i lyset af det iranske atomprojekt, som Saudi-Arabien opfatter som en direkte trussel.

I øjeblikket kæmper Saudi-Arabien side om side med koalitionen mod Islamisk Stat. Men forholdet til USA er ikke længere, hvad det var engang. Saudi-Arabien så til med chok, da præsident Barack Obama vendte ryggen til den mangeårige allierede præsident i Egypten Hosni Mubarak i 2011. Og Saudi-Arabien kritiserer USA for at føre en alt for imødekommende politik over for Iran.

Kong Abdullah, der begraves fredag, efterfølges af sin egen halvbror Salman.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.