Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magtkamp: Nu bliver Boris Johnson udfordret af landets justitsminister

Justitsminister Michael Gove stiller overraskende op mod sin tidligere fælle Londonborgmester Boris Johnson.

Arkivfoto: Den britiske justitsminister Michael Gove og den tidligere London-præsident Boris Johnson på en pressekonference 24. juni 2016.
Arkivfoto: Den britiske justitsminister Michael Gove og den tidligere London-præsident Boris Johnson på en pressekonference 24. juni 2016.

Storbritanniens 48-årige justitsminister Michael Gove har overraskende meldt sig som kandidat til at overtage premierministerposten efter David Cameron.

Det var ventet, at Gove ville støtte den tidligere Londonborgmester Boris Johnson, men Gove siger nu, at "Johnson er ikke i stand til at levere den ledelse, som Storbritannien har brug for."

Også den britiske parlamentariker Andrea Leadsom, der var en fremtrædende fortaler for, at Storbritannien skulle træde ud af EU, siger ifølge Reuters, at hun er kandidat i kampen om at afløse Cameron som konservativ leder.

Den britiske indenrigsminister, Theresa May, offentliggjorde i torsdagens udgave af avisen The Times sit kandidatur til at tage over efter den nuværende leder.

May skriver i et debatindlæg, at hun stiller op for at "forene briterne".

Cameron har meddelt, at han trækker sig fra sin post i løbet af efteråret. Det sker, efter at briterne har stemt for at trække sig ud af EU. Cameron stod som regeringsleder i spidsen af kampagnen for, at briterne skulle forblive i EU.

Theresa May anbefalede også at blive i EU, men hun befandt sig i baggrunden af debatten.

The Times skriver, at May spillede rollen som den forenende figur mellem de to kampagner, og hun bliver derfor spået gode muligheder for at forene briterne.

Avisen offentliggør også en rundspørge blandt konservative, der giver May en føring på 17 procentpoint mod den formodede modkandidat Boris Johnson.

Den tidligere Londonborgmester var leder af den fløj, der ønskede at trække sig fra unionen. Johnson har endnu ikke officielt meddelt, hvorvidt han er kandidat til at overtage efter Cameron. Det ventes, at han indleder sin kampagne torsdag.

Cameron har meddelt, at han trækker sig fra sin post i løbet af efteråret. Det sker, efter at briterne har stemt for at trække sig ud af EU. Cameron stod som regeringsleder i spidsen af kampagnen for, at briterne skulle forblive i EU.

Theresa May anbefalede også at blive i EU, men hun befandt sig i baggrunden af debatten.

The Times skriver, at May spillede rollen som den forenende figur melem de to kampagner, og hun bliver derfor spået gode muligheder for at forene briterne.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.