Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magasin: Tyske agenter udspionerede globale medier

Journalister uden Grænser kalder en påstået overvågning for »et monstrøst angreb på pressefriheden«.

Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel skriver, at tyske agenter fra landets efterretningstjeneste BND i lang tid har udspioneret BBC, The New York Times, Reuters og andre medier.

Gruppen Journalister uden Grænser, der varetager mediers rettigheder, kalder den påståede overvågning for »et monstrøst angreb på pressefriheden«.

Gruppen siger videre ifølge Der Spiegel, at den frygter, at overvågningen fortsætter. Yderligere overvejer den at lægge sag an.

Det tyske nyhedsmagasin har længe arbejdet tæt sammen med den tidligere amerikanske agent Edward Snowden.

Snowden, som er flygtet fra USA til Moskva, blev verdenskendt, da han via sit arbejde i den amerikanske efterretningstjeneste NSA delte fortrolige oplysninger med offentligheden.

Der Spiegel, som har rapporteret om flere amerikanske og tyske spionskandaler på baggrund af samarbejdet med Snowden, henviser kun til dokumenter, som magasinets journalister selv har set.

Ifølge Der Spiegel har BND opført mindst 50 telefonnumre, faxnumre og e-mailadresser på journalister og redaktionslokaler på dets overvågningslister.

Der var over en snes numre på det britiske BBC - blandt andet i dets hovedkvarter i London og i Afghanistan samt BBC World Service.

Et nummer til The New York Times i Afghanistan var også på listen, ligesom der var mobilnumre og satellittelefonnumre på nyhedsbureauet Reuters i Afghanistan, Pakistan og Nigeria.

BND afviser at kommentere rapporten om spionage, skriver Der Spiegel i et uddrag af en større artikel om overvågningen. Den store artikel udgives lørdag.

En talskvinde for BBC udtrykker "skuffelse" og opfordrer alle regeringer til at respektere den frie presse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.