Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Maduro: Helikopter skyder mod Venezuelas højesteret

Venezuelas trængte præsident hævder, at landets højesteret er blevet udsat for et terrorangreb.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, hævder, at landets højesteret blev angrebet med skud og granater tirsdag. Kritikere beskylder præsidenten for at skabe frygt i befolkningen. Reuters/Handout/arkiv
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, hævder, at landets højesteret blev angrebet med skud og granater tirsdag. Kritikere beskylder præsidenten for at skabe frygt i befolkningen. Reuters/Handout/arkiv

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, hævder, at landets højesteret er blevet beskudt fra en helikopter tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Maduro kalder det påståede angreb for »et terrorangreb« og mener, at det er del af en sammensværgelse mod hans regering.

»Jeg har aktiveret hele den væbnede styrke for at sikre freden,« siger han fra sit præsidentpalads.

»Før eller siden vil vi finde helikopteren og de ansvarlige for dette terrorangreb,« siger han ifølge AFP.

En journalist fra AP hørte lyden af skudsalver, da en blå helikopter tirsdag fløj hen over centrum af Caracas. Han kunne dog ikke fastslå, hvor skuddene kom fra.

Episoden fandt sted, mens Maduro holdt en tv-transmitteret tale fra præsidentpaladset.

Ifølge Maduro blev der fra helikopteren skudt mod retsbygningen med både håndvåben og granater, der dog ikke detonerede.

»Det kunne være endt i en tragedie med adskillige dræbte og kvæstede,« siger Maduro.

Ifølge Venezuelas informationsminister, Ernesto Villegas, affyrede helikopteren 15 skud mod kontorer, der tilhører indenrigsministeriet. Herefter fløj helikopteren videre til højesteret.

Her affyrede helikopteren ifølge ministeriet fire israelskproducerede granater - to af dem mod sikkerhedsvagter foran bygningen.

Oplysningerne er endnu ikke blevet bekræftet fra anden side. Ingen kom ifølge AP til skade under angrebet.

Al Jazeeras journalist Teresa Bo, der befinder sig i Caracas, siger, at det har været svært at få bekræftet oplysninger om det, som hun kalder »en forvirrende episode«.

»Det sker samtidig med, at højesteret har annonceret, at den vil tillade regeringen at indføre undtagelsestilstand i landet på grund af knap tre måneders demonstrationer,« siger hun.

Tidligere på dagen sagde Nicolas Maduro, at han var klar til bekæmpe ethvert voldeligt forsøg på at vælte hans socialistiske regering med væbnet modstand.

Udtalelserne faldt i forbindelse med et vælgermøde forud for en folkeafstemning 30. juli, hvor venezuelanerne skal stemme om en forfatningsændring.

Ifølge Maduro er forfatningsændringen eneste vej frem mod fred i det uroplagede land.

Oppositionen kalder dog forslaget et »svindelnummer«, der skal konsolidere socialisternes magt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.