Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macrons protektionisme over for Kina vakte modstand på EU-topmøde

Den nyvalgte præsident i Frankrig, Emmanuel Macron, havde fredag topmødedebut i Bruxelles. Han ønsker et bedre forsvar imod især Kinas opkøb i Europa, men fik ikke held med sit forslag om, at EU-Kommisionen skal screene opkøb fra udenlandske firmaer.

Den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, holdt fredag fælles pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles. Foto: Aurore Belot/AFP
Den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, holdt fredag fælles pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles. Foto: Aurore Belot/AFP

Et Europa, der beskytter mod globaliseringens negative sider.«

Emmanuel Macron har i sin korte tid som fransk præsident efterhånden sagt den sætning så mange gange, at man næsten kan høre ordene, før han siger dem.

Men selv om Macron utvivlsomt rammer rent med budskabet hos mange bekymrede borgere i EU, mødte han på sit første EU-topmøde hård modstand mod et forslag, om at EU-Kommissionen skal screene opkøb fra udenlandske selskaber – ikke mindst kinesiske – i strategiske sektorer som infrastruktur, energi, finans og teleindustri.

EU-landene har længe været enige om, at handel både skal være fri og fair. Men i den nordiske gruppe af lande synes man, at der er ved at komme lige lovlig meget fokus på »fair« i forhold til »fri«, fordi det smager af protektionisme.

Macron siger ganske vist, at han går ind for flere frihandelsaftaler, og at han er imod protektionisme, og den position understreges også som fælles EU-politik i topmødets sluttekst.

Men Macrons talrige understregninger af de »negative sider« har skabt en del bekymring.

Og ikke bare i de nordiske lande, men også i de baltiske lande og Holland, mens lande som Grækenland og Portugal er imod en særlig EU-screening, der i praksis er rettet mod Kina.

Skytset rettet mod Kina

På EU-topmødet i Bruxelles gjorde Macron det klart, at han mener, at EU har været for naiv på handelsfronten og derfor er nødt til at tage mere markante skridt imod det, som Macron kalder unfair konkurrence.

Ingen er heller i tvivl om, at det især er Kina, som Macron tænker på, selv om lavtlønnede arbejdere fra Østeuropa også er på hans liste over emner, som EU er nødt til at tage fat på.

Da det interne EU-opgør mellem øst og vest er yderst sprængfarligt – og det netop på et tidspunkt hvor sammenholdet efter Brexit ellers er styrket – har Macron i første omgang valgt at lægge sin energi i at »beskytte« mod Kina.

Det handler om tre ting: Et bedre handelsforsvar mod dumping af blandt andet kinesiske stålprodukter. Lige adgang for selskaber til offentlige udbud i Kina og EU, og så et værn mod kinesiske opkøb i Europa, der sidste år var fem gange så stort, som europæiske selskabers opkøb i Kina.

Mens lovgivning om et bedre handelsforsvar mod dumping af eksempelvis stålprodukter allerede er sat i søen, brugte Macron især topmødet til at presse på for at få EU-Kommissionen bragt i spil til at screene udenlandske opkøb.

En beslutning om at forbyde et opkøb af sikkerhedspolitiske årsager er en national kompetence, men ved at få EU-Kommissionen involveret, vil landene kunne begrunde en afvisning af et opkøb med henvisning til screeningen og derved ikke selv komme lige så meget på kant med Kina.

Macron har Tyskland og Italien med på holdet, men mange lande er bekymrede, og udover frihandelsidealer handler det også om, at de tvivler på, at blokering af kinesiske opkøb i Europa kan få nogen som helst positiv effekt på europæiske selskabers muligheder i Kina. Snarere tværtimod.

Dansk tilfredshed

Til sidst var det især Portugal, der blandt andet har fået skudt penge i sin banksektor fra Kina, der sagde klart nej til Macrons idé på topmødet. Ordet »screening« røg ud af slutteksten, der nu i stedet taler om, at EU-Kommissionen skal »analysere investeringer fra tredjelande i strategiske sektorer«, og at stats- og regeringscheferne så vil vende tilbage til emnet på et senere tidspunkt.

En nedtonet formulering, som Lars Løkke Rasmussen er godt tilfreds med. Ikke mindst fordi ønsket om flere frihandelsaftaler samtidig fremhæves af EU-lederne.

»Vi sender et signal om, at Europa går ind for frihandel, og at vi ikke ønsker et mere lukket Europa, men at vi ønsker et mere åbent Kina. Det har vi haft en rigtig god diskussion om,« sagde statsministeren efter topmødet.

Trods et mindre tilbageskridt for Macrons ønske, virkede han godt tilfreds efter sit første EU-topmøde, som han afsluttede ved at holde et symbolsk fælles pressemøde med Tysklands kansler, Angela Merkel.

Macron og Merkel sagde, at de er enige om de fleste EU-emner, også handel, hvorefter Macron igen understregede de negative sider af globaliseringen, og sagde at EU ikke kan tillade »jungleloven« på handelsområdet.

Merkel lagde derimod vægt på, at hun håber, at EU snart kan afslutte en frihandelsaftale med Japan.

Man kan være enig på flere måder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.