Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macrons liste: Fornyelse eller genbrug?

Flere kvinder, flere unge, færre levebrødspolitikere. Kandidaterne fra præsident Macrons parti signalerer radikal fornyelse forud for valget til Nationalforsamlingen, men det forhindrer ikke et uskønt politisk hundeslagsmål.

Arkivfoto. Emmanuel Macron
Arkivfoto. Emmanuel Macron

Mistanken har hele tiden klæbet til Emmanuel Macron. Repræsenterer sejrherren ved sidste søndags præsidentvalg et reelt og hårdt tiltrængt opgør med skik og brug i fransk politik? Eller står den tidligere økonomiminister og bankmand blot i spidsen for »systemets« forsøg på – med en formulering lånt fra den berømte italienske roman »Leoparden« – at ændre alt, for at det kan blive ved med at være som altid?

En liste med hovedparten af de kandidater, der stiller op for hans parti ved valget til nationalforsamlingen 11. og 18. juni, tyder på det første. Halvdelen af de 428 navne, som blev offentliggjort torsdag aften, er kvindelige. Samme andel har aldrig før været aktive i politik, og kun omkring fem pct. har i den seneste valgperiode haft sæde i parlamentet. Sidst, men ikke mindst, er gennemsnitsalderen blandt kandidaterne for La République en Marche (LRM) – som Macron nu kalder sit parti – blot 46 år mod 60 år blandt medlemmerne af den nuværende nationalforsamling.

Den nye præsident, der søndag officielt overtager posten som statsleder, fik imidlertid ikke mere end et par timer til at glæde sig over listens modtagelse, inden han blev indhentet af den »gamle« politik i form af en rasende leder for det lille centrumsparti MoDem, François Bayrou.

Det var Bayrous beslutning om at trække sit kandidatur og slutte op bag Macron, der for nogle måneder siden sendte den senere vinder op på førstepladsen i meningsmålingerne. Og nu forsøgte præsidenten at løbe fra deres (lokums)aftale i den forbindelse, hævdede Bayrou og krævede langt flere valgkredse til medlemmerne af sit parti.

Hos LRM lod man forstå, at »kvaliteten« af MoDem-kandidaterne i adskillige tilfælde lod en del tilbage at ønske. Men under de seneste dages forhandlinger har man i det nye parti været nødt til at slække på kravene for at forhindre Bayrou i at flage ud, allerede inden valgkampen officielt er gået i gang.

Premierminister ind fra højre

Skal Macron fornyelsesprojekt lykkes, vil det imidlertid kræve, at han lander en politisk studehandel på et helt andet niveau i løbet af de kommende dage. For selv om øvelsen i vid udstrækning handler om at underminere de traditionelle partier, socialisterne og de konservative Les Républicains, kan det kun lade gøre i forståelse med dele af den gamle politiske klasse.

I forhold til venstrefløjen er der ikke de store problemer. Mens lederne af socialistpartiet efter Benoît Hamons eklatante fiasko ved præsidentvalget ikke aner deres levende råd, står medlemmerne af den mest centrumsorienterede fløj i det nuværende regeringsparti i kø for at melde sig under fanerne hos Macron.

En tendens, der torsdag fik præsidenten til at tillade sig den luksus at sige nej tak til tidligere premierminister Manuel Valls’ ønske om at stille op for LRM. Som en gestus over for sin forhenværende chef – og ærkefjende – undlader Macron dog at opstille en modkandidat i Valls’ kreds. Det samme gælder i forhold til flere andre socialistiske ledere, som der måske på et tidspunkt kan blive brug for.

Langt sværere forekommer det indtil videre at fiske i Les Républicains ellers oprørte vande. Der er ganske vist en række tidligere konservative blandt de foreløbig 428 kendte kandidater. Men blandt de tunge folk er Bruno Le Maire, som stillede op til primærvalget, den eneste, som har vist interesse.

Xavier Bertrand, der er præsident for den nordlige region Hauts-de-France, fortalte i fredagsudgaven af Le Figaro, at han havde afvist frierier fra Emmanuel Macron.

»Franskmændene drømmer om en rigtig national samlingsregering til fordel for almenvellet, ikke et gammeldags sammenrend,« sagde Bertrand, der ellers var kommentatorernes favorit til posten som premierminister.

At den vil blive besat med en fremtrædende politiker fra højrefløjen, anses for givet. Macron håber, at en række konservative vil følge efter og skabe mere ideologisk balance i LRMs kandidatfelt, når de sidste 149 valgkredse i næste uge bliver fordelt. For hvis man vil reformere Frankrigs politiske system, gælder de samme regler som for en hvid brud: Der skal være både noget nyt, noget gammelt, noget lånt og – ikke mindst – noget blåt.

Præsidentens kandidater

Terroristjægeren
Jean-Michel Fauvergue

Jean-Michel Fauvergue. Foto: AFP Photo
Jean-Michel Fauvergue. Foto: AFP Photo

Da de overlevende medlemmer af den jihadist-kommando, som 13. november 2015 spredte død og ødelæggelse i Paris, et par dage senere blev nedkæmpet i forstanden Saint-Denis, skete det under ledelse af Jean-Michel Fauvergue, der også stod i spidsen for den aktion, som befriede en række gidsler i et jødisk supermarked tidligere samme år. Den 60-årige tidligere chef for Nationalpolitiets særlige indsatsstyrke, RAID, har en lang karriere bag sig som politimand, både i og uden for Frankrig. Blandt andet har han opbygget nyttig ekspertise i forhold til grænsebevogtning og illegal immigration. Han ser sit sandsynlige indtog i politik som en »naturlig forlængelse af 39 år i det offentliges tjeneste«.

Den kvindelige tyrefægter
Marie Sara Lambert

Marie Sara Lambert. Foto: AFP Photo
Marie Sara Lambert. Foto: AFP Photo

Det ene af Front Nationals blot to nuværende parlamentsmedlemmer skal op på mærkerne, hvis han vil genvælges. La République en Marche (LRM) opstiller nemlig Frankrigs – og formentlig verdens – største kvindelige rejonera (tyrefægter til hest) gennem tiderne i den sydfranske taurino-højborg La Camargue. Marie Sara Lambert, der er 52 år gammel, har tidligere støttet den konservative leder Nicolas Sarkozy men tog straks mod tilbuddet, da Emmanuel Macron bad hende stille op for LRM. Hun opfatter det som en skam, at Front Nationals »formørkede verdensbillede« repræsenterer La Camargue i nationalforsamlingen og ser sin modkandidat som »en langt lettere modstander end en 500 kilo tung tyr«, forsikrer en bekendt til avisen Le Figaro.

Matematikgeniet
Cedric Villiani

Cédric Villani. Foto: AFP Photo
Cédric Villani. Foto: AFP Photo

Den 43-årige matematiker, der i 2010 vandt den prestigefyldte Fields-medalje, er – ligesom Emmanuel Macron – et mere end almindeligt velbegavet multitalent. Ud over at være førende på sit felt er den excentrisk klædte chef for Henri Poincaré-Instituttet i Paris også medforfatter til en bog om skabelsesprocesser og en tegneserie om videnskabelige genier. Villani har, også inden han sagde ja til at stille op for LRM, flere gange gennem de seneste år taget politisk stilling uden at bekende sig til hverken venstre- eller højrefløjen. Dels som – uideologisk – støtte for Paris’ socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, dels som medunderskriver af et åbent brev, der opfordrede briterne til at blive i EU.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.