Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron vælger konservativ som premierminister

Frankrigs præsident Macron har udnævnt Edouard Philippe fra Republikanerne som ny fransk premierminister.

Frankrigs præsident Macron har udnævnt Edouard Philippe fra Republikanerne som ny fransk premierminister. / AFP PHOTO / LOIC VENANCE
Frankrigs præsident Macron har udnævnt Edouard Philippe fra Republikanerne som ny fransk premierminister. / AFP PHOTO / LOIC VENANCE

Den relativt ukendte borgmester i byen Le Havre, Edouard Philippe, er Frankrigs nye premierminister.

Præsident Emmanuel Macron har valgt den 46-årige, konservative politiker til den politiske toppost, oplyser præsidentkontoret i Paris.

Philippe er medlem af Det Republikanske Parti og deler Macrons syn på en lang række økonomiske og sociale spørgsmål.

Valget af den konservative jurist ses som et forsøg på at trække flere republikanere mod midten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Édouard Philippe tilhører den moderate fløj hos Republikanerne. Han vil komme til at udgøre en modvægt til de socialistiske politikere, der har sluttet sig til Macrons hurtigt voksende bevægelse.

I lighed med mange andre franske toppolitikere har han studeret ved eliteskolerne École nationale d'administration (ENA) og Sciences Po.

Philippe er tæt på den tidligere premierminister Alain Juppé, der står i spidsen for den moderate fløj af Republikanerne.

Udnævnelsen af ham ventes at tiltrække flere konservative afhoppere, skriver Reuters.

Den nyindsatte præsident lovede under valgkampen at gøre op med den traditionelle opdeling i en højre- og venstrefløj, som har domineret fransk politik i årtier.

Udnævnelsen af Philippe er første gang i nyere fransk politisk historie, at en præsident vælger en premierminister fra et andet parti uden at være tvunget til det af et mudret valgresultat.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.