Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron truer Polen med sanktioner i flygtningestrid

Frankrigs nye præsident vil straffe Polen for ikke at tage imod asylansøgere. Derudover er Macrons flygtningepolitik lidt af et ubeskrevet blad.

Frankrigs ny præsident Emmanuel Macron roser Merkels flygtningepolitik og vil straffe Polens  / AFP PHOTO / Patrick KOVARIK
Frankrigs ny præsident Emmanuel Macron roser Merkels flygtningepolitik og vil straffe Polens  / AFP PHOTO / Patrick KOVARIK

Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, vil straffe Polen, hvis landet ikke opgiver sin modstand mod at tage sin andel af de asylansøgere, som EU-landene Grækenland og Italien skal lettes for.

»Når Den Europæiske Unions rettigheder og værdier ikke respekteres, ønsker jeg, at der følges op med sanktioner,« fastslog Macron en uges tid inden, at et flertal af de franske vælgere i søndags gav ham mandatet til at gøre det.

»Inden for tre måneder, efter at jeg er valgt, vil der være en beslutning om Polen,« sagde Macron til nyhedsbureauet Reuters.

Både regeringerne i Italien og Grækenland, men også den tyske under Angela Merkel, har været fremme med lignende trusler over for Polen og de andre østeuropæiske EU-lande, der nægter at deltage i omfordelingen af asylansøgere. Den økonomiske sanktion kan bestå i en beskæring af EU-støttemidler.

Polen skal tage imod 6182 asylansøgere, og landets udenrigsminister, Witold Waszczykowski, har betegnet Macrons bemærkninger som »uacceptable.«

Ungarn, der skal tage 1294 asylansøgere, har heller ikke efterlevet EU-beslutningen.

Frankrig derimod har ifølge EU-Kommissionens seneste opgørelse indtil videre genbosat 3404 asylansøgere fra Italien og Grækenland – kun overgået af Tyskland, der har lettet presset på de to sydeuropæiske lande med 4237 asylansøgere.

Ros til Merkel

Med truslen over for Polen og et par andre opsigtsvækkende kommentarer på flygtningeområdet som undtagelserne, så er der ikke meget nyt under solen i Macrons politik. Mens Frankrigs ny præsident på flere politiske områder lægger an til større reformer, så er han ikke videre konkret, når det gælder flygtninge og migranter.

Det er ifølge politiske iagttagere i Frankrig nok ikke tilfældigt: Med den flygtninge- og indvandringskritiske Marine Le Pen som modkandidat har Macron ikke ønsket at gøre netop dette emne til noget stort i valgkampen.

På den anden side kan man ud af de udtalelser og erklæringer, som Macron alligevel er kommet med under valgkampen, mere end ane en politiker, der ikke er skræmt fra vid og sans over den udfordring, som verdens flygtninge og migranter udgør for Europa.

I et indlæg i avisen Le Monde i januar roste han Tyskland under kansler Merkels ledelse for at have «reddet« det europæiske folks »kollektive værdighed« ved at åbne døren for hundredtusindvis af flygtninge.

»Kansler Merkel og det tyske samfund som helhed levede op til vore fælles værdier,« understregede Macron, der også har afvist ideen om, at det hjælper Europa at lukke de nationale grænser.

I en tale tidligere på året på Humboldt universitetet i Berlin sagde Macron, at kontrollen med migration ikke styrkes ved, at den håndteres på nationalt plan.

Han opfordrede i stedet for til at styrkelse af EUs ydre grænser og flere ressourcer til EU-landens fælles grænse- og kystvagt samt aftaler med transitlande, så migranter, der ikke har ret til ophold i Europa, kan sendes tilbage til deres hjemlande.

Frankrig ikke under pres

I det Frankrig, som Macron nu står i spidsen for, er situationen da også nogenlunde under kontrol, når det handler om presset fra flygtninge og migranter på landets grænser.

Det fastslår Yves Pascouau, der er ekspert i migration i tænketanken the European Policy Centre i Bruxelles.

»Frankrig er ikke længere under pres. Flygtningene og migranterne hober sig op i Italien og Grækenland,« konstaterer eksperten over for Berlingske og tilføjer:

»Det samme gælder de andre lande i EU. Ruterne fra Italien og Grækenland videre op i Europa er jo næsten lukket ned.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.