Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron tørner sammen med EU-Kommissionen

Den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macrons, idé om en særlig »køb europæisk«-lov for det offentlige bliver ikke positivt modtaget hos EU-Kommissionen, der dog er enig med Macron i, at EU skal gøre mere for at sikre, at flere borgere får gavn af globaliseringens goder.

Emmanuel Macron indsættes som fransk præsident på søndag. I EU-Kommissionen er man skeptisk over for det forslag om en særlig »køb europæisk«-lov, som Macron har barslet med som et svar på globaliseringens udfordringer. Her ses Macron onsdag sammen med den afgående præsident Hollande. EPA/YOAN VALAT
Emmanuel Macron indsættes som fransk præsident på søndag. I EU-Kommissionen er man skeptisk over for det forslag om en særlig »køb europæisk«-lov, som Macron har barslet med som et svar på globaliseringens udfordringer. Her ses Macron onsdag sammen med den afgående præsident Hollande. EPA/YOAN VALAT

Globaliseringens goder fordeles skævt, og det skal der gøres noget ved, hvis protestbevægelser tværs over Europa ikke skal fortsætte deres fremgang.

Så langt er den kommende franske præsident, Emmanuel Macron, og EU-Kommissionen enige. Men midlerne er de ikke enige om.

Især Macrons idé om en særlig »køb europæisk«-lov, hvor offentlige indkøb i EU-landene skal ske fra virksomheder med over halvdelen af deres produktion i EU, falder ikke i EU-Kommissionens smag. Det sagde næstformand Jyrki Katainen, da han onsdag præsenterede Kommissionens refleksionspapir over globaliseringens udfordringer.

»Vi ved endnu ikke, hvad Macron vil foreslå. Men hvis det handler om en form for kvoter, hvor offentlige myndigheder skal købe produkter eller tjenesteydelser - uanset kvalitet eller pris - alene baseret på geografiske kvoter, så passer det ikke særlig godt med vores principper for offentlige indkøb, fordi de principper er skabt for at beskytte skatteborgernes interesser ved at sikre den bedste kvalitet for pengene,« sagde Jyrki Katainen.

For Katainen og EU-Kommissionen er det en hovedpointe, at protektionisme aldrig kan være svaret. Og selv om Macron går ind for frihandel, smager »køb europæisk« af en form for europæisk protektionisme. Et synspunkt, som de nordvesteuropæiske regeringer, inklusiv den danske, deler med EU-Kommissionen.

»Der er ingen beskyttelse i protektionisme, men der er isolation i isolationisme, og den isolerede vil blive hægtet af og lide på den konto,« sagde EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, på det samme pressemøde. Han tilføjede, at protektionisme og isolationisme er nationalismens virkemidler.

Budskabet til Macron er altså, at den form for handelsbarrierer snarere er noget, som passer i den højrenationale Marine Le Pens katalog end hos en proeuropæisk præsident, som Macron kalder sig selv.

Sverige som det gode eksempel

De to EU-kommissærer forsøgte dog ikke at nedtone, at globaliseringens goder fordeles skævt, og at det er et af Europas største problemer. Men svaret bør ifølge kommissærerne i stedet være, at EU presser på for at sikre globale regler mod dumping med muligheder for sanktioner over for eksempelvis miljøsyndere. Og ikke nogen form for protektionisme.

Jyrki Katainen understregede, at det ikke er nogen simpel sammenhæng mellem at være en åben handelsøkonomi og ulighed. Tværtimod er nogle af EUs mest åbne handelsøkonomier også blandt de med lige samfund, sagde han og brugte Sverige som eksempel.

»Hvis man ser på Sverige, som i den grad er et velfærdssamfund, så er forklaringen, at Sverige har råd til det. Og hvorfor har Sverige det? Fordi det er del af den globale værdikæde og altid har fastholdt sin konkurrenceevne blandt de bedste i verden for at sikre finansiering til sit velfærdssamfund. Så global åbenhed og handel er en måde at finansiere lighed og social beskyttelse på,« sagde Katainen.

Mere åbenhed om frihandelsaftaler

Frans Timmermans erkendte, at politikerne i Europas lande måske har været for langsomme til at forstå, at globaliseringen ikke kommer alle til gode. Men han mente samtidig, at det store fokus, der er kommet på globaliseringen, er godt, fordi EU nu bliver tvunget til at vise, at det er en del af svaret, og ikke en del af problemet.

EUs frihandelsaftale med Canada (CETA), som i efteråret mødte stor modstand i lande som Belgien, Tyskland og Østrig, er ifølge Timmermans et eksempel på vigtigheden af at have en større offentlig diskussion af, hvordan frihandelsaftalerne er til gavn for borgerne.

Ifølge Timmermans er CETA god, fordi aftalen både vil kunne skabe job og samtidig sætter højere miljømæssige standarder, ligesom alle dokumenter er lagt frem til offentligheden. Men han erkender, at der skal endnu mere til for at overbevise flere borgere om fordelene ved frihandel.

»Enhver fremtidig handelsaftale vil være baseret på en stor offentlig debat, både for at fjerne sludder, men også for at løse reelle problemer. Og et af de reelle problemer er, hvordan vi sikrer uafhængige dommere og gennemsigtige processer, når tvister (mellem virksomheder og stater, når lovgivning ændres efter en investeringsbeslutning, red.) skal løses,« sagde Timmermans.

Macron skal indsættes på søndag, og før det kommer der ingen konkrete forslag. Men han brugte tirsdag - den officielle Europa-dag - til at både at hylde det europæiske samarbejde og understrege, at EU skal reformeres.

»Vi har brug for et stærkt Europa, der forsvarer sine værdier på enhver facon. Men vi har også brug for et Europa, der beskytter lønmodtagere, landmænd, handelsfolk og selvstændige. Unge som ældre. Et Europa, der sikrer sammenhængskraft i en verden, der i stigende grad er usikker,« sagde Macron i sin Europa-videohilsen på Twitter.

Jakob Ussing er Berlingskes EU-korrespondent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.