Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron til Putin: Frankrig vil se rødt ved kemisk angreb

Frankrig vil besvare kemisk angreb fra Moskvas syriske allierede. Men ønsker samarbejde med Putin.

Den franske præsident Emmanuel Macron (th) og russisk præsident Vladimir Putin ankommer til deres fælles pressemøde, efter et møde i Versailles-paladset nær Paris den 29. maj 2017.
Den franske præsident Emmanuel Macron (th) og russisk præsident Vladimir Putin ankommer til deres fælles pressemøde, efter et møde i Versailles-paladset nær Paris den 29. maj 2017.

Paris. Der lød venlige toner fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Ruslands leder, Vladimir Putin, efter deres møde mandag på Versaille-slottet ved Paris. Med en enkelt undtagelse.

Macron fortalte den russiske præsident, at enhver brug af kemiske våben i Syrien vil blive gengældt af Frankrig.

- En meget klar rød linje eksisterer for vores del, og det er brugen af kemiske våben fra enhver, sagde Macron på et pressemøde.

Det er en direkte trussel til Syriens præsident, Bashar al-Assad - Ruslands allierede - som i foråret blev anklaget for at bruge kemiske våben under angreb mod en oprørskontrolleret by i den nordlige del af landet.

- Vi er uenige om en række ting, men i det mindste drøfter vi dem, betonede Macron.

Det var Macrons første møde med Putin som fransk præsident, og kommentatorer havde på forhånd gættet på, at de to ledere ville søge at nedtone deres konflikter.

Den nyvalgte franske præsident udtrykte håb om, at Frankrig kan styrke sit økonomiske partnerskab med Rusland og arbejde tættere sammen om at bekæmpe international terrorisme.

- Vores absolutte prioritet er at bekæmpe terrorisme og udrydde terrorgrupper, i særdeleshed Daesh, sagde han og brugte den alternative betegnelse for Islamisk Stat.

Der blev på pressemødet boret i, at Putin og Rusland under den franske valgkamp støttede Front Nationals kandidat, Marine Le Pen, og blev anklaget for at hacke Macrons kampagnestab.

Putins mødtes blandt andet med Le Pen i Moskva i marts.

Den russisk præsident forklarede, at han mødes med mange udenlandske gæster, og han afviste, at den russiske regering skal have stået bag forsøg på at hacke Macrons valgkamp.

- Måske var det russiske hackere, måske var det ikke, lød hans afværgende svar.

Macron ville afbryde pressemødet efter fire spørgsmål, men der blev højlydt protesteret fra journalister i salen. Han tillod derfor et ekstra spørgsmål om blandt andet Ukraine.

Macron sagde, at han vil holde Rusland fast på den såkaldte Minsk-aftale om Rusland, mens Putin konstaterede, at de vestlige sanktioner mod Rusland for at støtte prorussiske oprørere ikke løser krisen i Ukraine.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.