Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron og Merkel åbner døren for store EU-forandringer: »Vi har brug for en genstart af eurozonen og af EU«

Først skal Frankrig have styr på sin økonomi med en række reformer, men derefter kommer turen til eurozonen og EU. Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel kom i høj grad hinanden i møde mandag aften i Berlin. Om nødvendigt er Angela Merkel endda klar til at se på traktatændringer.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Angela Merkel kom i høj grad hinanden i møde, da Macron mandag aften var på besøg i Berlin. Der skal ske reformer af euzonen, og Merkel vil ikke engang udelukke traktatændringer længere. EPA/CARSTEN KOALL
Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Angela Merkel kom i høj grad hinanden i møde, da Macron mandag aften var på besøg i Berlin. Der skal ske reformer af euzonen, og Merkel vil ikke engang udelukke traktatændringer længere. EPA/CARSTEN KOALL

Signalet var ikke til at misforstå. Så snart Emmanuel Macron på sin første arbejdsdag som fransk præsident havde sat navn på sin premierminister, Édouard Philippe, tog han til Berlin for at mødes med kansler Angela Merkel mandag aften. Det fransk-tyske forhold bliver helt afgørende for at sikre de reformer af EU - især af eurozonen - som Macron mener, at der skal til.

Macron og Merkel er ikke enige om alt, men om meget, og så snart det tyske valg til september er overstået, kan den fransk-tyske motor i EU-samarbejdet muligvis blive genstartet - og det kan få stor betydning for EU-samarbejdet og landene uden for euroen som Danmark.

Forholdet er i hvert fald umiddelbart begyndt godt, og de to kom i høj grad hinanden i møde på pressemødet i Berlin mandag aften.

Macron gjorde det klart, at han først vil have hjemlige reformer på plads - herunder af det franske arbejdsmarked - før fokus skifter til en mere langsigtet reform af eurosamarbejdet. Præcis den rækkefølge, som Merkel gerne ser. Men han understregede, at der skal ske større reformer af EU.

»Grundlæggende reformer er nødvendige, hvis det europæiske projekt skal lykkes i de kommende år. Vi har brug for en genstart af eurozonen og af EU,« sagde han.

Merkel kommer Macron i møde

Og Angela Merkel, som de seneste år ellers ikke har været meget for at tale om store reformer, kvitterede med at sige, at EU kun kan lykkes med et stærkt Frankrig, og selv traktatændringer kan komme på tale på den lange bane.

»På den mellemlange bane skal vi se på, hvordan vi kan gøre eurozonen mere stabil i forhold til kriser og sikre en bedre sammenhængskraft,« sagde hun.

»Først skal vi finde ud af, hvad vi vil ændre, og hvis det så viser sig, at det er nødvendigt med en traktatændring, så må vi gøre det,« tilføjede kansleren.

Selv om Merkel helst ser mindre forandringer skridt for skridt, så har hun faktisk tidligere presset på for større reformer under eurokrisen. Og hvis hun bliver genvalgt - som alt tyder på efter søndagens delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen - kan det bestemt ikke udelukkes, at Merkel og Macron sætter turbo på forandringerne af eurozonen.

En hånd fra hård tysk finansminister

Ganske bemærkelsesværdigt rakte Merkels magtfulde finansminister, Wolfgang Schäuble, allerede hånden langt frem i sidste uge, hvor Schäuble sagde til den italienske avis La Repubblica, at han var helt enig med Macron i tilgangen til reformer af eurozonen.

»Vi har ofte talt om det, han og jeg. Hvis du læser tidligere interviews og artikler, vil du finde mange fællestræk,« sagde Schäuble.

Den tyske finansminister nævnte helt konkret muligheden for at udvikle den nuværende euroredningsfond - European Stability Mechanism - til en form for europæisk valutafond med Den Internationale Valutafond (IMF) som forbillede.

Og den idé ligger nogenlunde tæt på Macrons tanker, om end Macron ønsker en rendyrket fælles investeringsfond, mens en europæisk valutafond med tyske briller nok så meget vil handle om at kunne stille skrappere reformkrav til de eurolande, som modtager lån fra fonden. Men det kunne være et kompromis, som begge parter vil have det fint med.

»Schäubles forslag om en europæisk IMF bør (Macron) springe på,« siger Jean-Pierre Landau, der er tidligere viceguvernør i den franske centralbank, til den europæiske udgave af Politico.

Ifølge Landau er det den første reelle indikation fra den konservative tyske regering på, at den nu vil være villig til at overveje en sådan fælles fond.

Ny tilgang efter Brexit

Et andet område, der er højt på både Merkel og Macrons agenda, er et styrket europæisk forsvarssamarbejde. Det handler på sigt om at bruge den eksisterende mulighed i Lissabon-traktaten til at skabe en mere fælles forsvarsstruktur som et supplement til NATO, så der hurtigere og billigere kan lanceres fælles militære EU-missioner end i dag. Altså ikke en EU-hær, men et tættere samarbejde. I første omgang handler det dog om at få en fælles forskningsfond for forsvarsindustrien stablet på benene. Den vil blandt andet skulle bruges til forskning i cyberforsvar.

Også det forestående britiske exit fra EU ser Merkel og Macron overvejende ens på. Først skal boet gøres op, og borgernes rettigheder skal afklares, før en fremtidig handelsaftale kan forhandles på plads. Macron har dog ikke lagt skjul på, at han gerne ser en del af den omfattende handel i Londons finanscentrum flytte til Paris - et britisk skrækscenario. Men han har samtidig understreget, at det er i alles interesse med en Brexit-aftale, der sikrer et tæt forhold mellem Storbritannien og de fortsættende EU-lande i fremtiden.

I forlængelse heraf har Tyskland og Frankrig også flere fælles interesser, når fremtidens EU-budget uden det store britiske bidrag skal lægges. For det første at få det samlede budget nedbragt, da det især er Tyskland og Frankrig, som ellers vil skulle betale ekstra. Samtidig har både Macron og Merkel antydet, at de forhandlinger skal bruges til at presse Polen og Ungarn til at overholde fælles EU-beslutninger. Det gælder eksempelvis i forhold til den omfordeling af asylansøgere, som blev besluttet i 2015, men som regeringerne i Polen og Ungarn nægter at deltage i.

Og hvis Frankrig og Tyskland kan blive enige om en fælles valutafond i fremtiden, vil det presse landene uden for euroen, da fokus så i høj grad vil være på at sætte skub i økonomien i eurolandene.

Macron ønsker også, at EU gør mere for at forhindre unfair konkurrence udefra, ikke mindst fra Kina. Han har blandt andet foreslået en »køb europæisk«-lov for offentlige indkøb, som dog ikke umiddelbart har tysk opbakning.

Til gengæld sagde Merkel på pressemødet, at hun er villig til at kigge på, hvordan EU kan skærpe sine mekanismer mod unfair handelskonkurrence udefra, samt om EU bør beskytte sine strategiske sektorer bedre mod udenlandske opkøb.

Med andre ord begynder Merkron – som de tyske medier har døbt kansleren og præsidenten – som gode venner med mange fælles intentioner. Og med en Angela Merkel som åbner for store forandringer på lidt længere sigt. En udmelding som Macron vil være godt tilfreds med - og som kan få stor betydning for EU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.