Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron og den usikre tredje vej

Hvis han vinder, vil Emmanuel Macron som præsident bygge bro over midten i fransk politik, men kan han også bygge bro til de mange millioner proteststemmer, eller vil han med sit projekt, der minder om Tony Blairs tredje vej, snarere puste endnu mere liv i protestbevægelserne. Især de unge udgør et usikkehedsmoment.

Macron har under hele sin valgkampagne forsøgt at favne alle, men en lang række protestbevægelser vægrer sig ved at blive favnet af hans liberalistiske ideer. Foto: Frederic Scheiber
Macron har under hele sin valgkampagne forsøgt at favne alle, men en lang række protestbevægelser vægrer sig ved at blive favnet af hans liberalistiske ideer. Foto: Frederic Scheiber

Emmanuel Macron vil være præsident for alle 67 millioner franskmænd. Det har han understreget gang på gang i den franske valgkamp. Men mens meget tyder på, at han bliver præsident ved søndagens valg, kan det blive langt vanskeligere at være det for alle franskmændene, som er dybt splittede i spørgsmålet om vejen frem for Frankrig.

Macron mener, at han kan bygge bro mellem højre og venstre, mellem by og land og mellem unge og ældre. Midlet er et valgprogram, der har klare ligheder med »den tredje vej«, som bragte den britiske socialdemokrat Tony Blair til magten i 1997 og året efter den tyske socialdemokrat Gerhard Schröder – og som også Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager lænede sig kraftigt op ad i Danmark.

En politik, der kombinerer et socialt ansigt med en neoliberal, økonomisk tilgang, hvor krav om reformer og sunde offentlige finanser ses som en uomgængelig nødvendighed. En politik som ikke kun socialdemokrater har ført, men også midtsøgende, borgerlige politikere.

Det sociale ansigt taber

Spørgsmålet er dog, om det er den rigtige opskrift i en tid, hvor protestbevægelser i mange former oplever mere medvind – også i Frankrig, som første runde af præsidentvalget viste med al tydelighed.

Ifølge sociologen, Jacques Wels, der er tilknyttet det britiske University of Cambridge og Université libre de Bruxelles i Belgien, er denne accept af det neoliberale dogme en væsentlig årsag til kollapset for socialdemokrater i mange europæiske lande, fordi de sociale elementer altid vil tabe, når den neoliberale, økonomiske politik ses som en nødvendighed. Og han forudser en lignende skæbne for Macron, hvis han vitterlig følger en sådan tredje vej.

I et indlæg i den franske avis Le Monde skriver Wels, at ikke mindst Blairs mange privatiseringer øgede uligheden i Storbritannien, hvor alt fra togrejser til at gå på universitetet er blevet langt dyrere, og dermed har været med til at øge afstanden mellem de succesrige i byerne og befolkningen uden for byerne, der føler sig ladt i stikken. Derfor gør de oprør ved stemmeurnerne mod storbyeliten og imod mantraet om nødvendighedens politik.

»Det kan frygtes, at denne tredje vej på fransk, hvis den kommer til magten, vil begå de samme fejl og føre Frankrig mod en ultraliberal model med overdreven privatisering,« skriver Wels.

Også den belgiske politolog Chantal Mouffe har argumenteret for, at den totale enighed over den politiske midte har været med til at skabe protestbevægelserne fra både højre og venstre – mod indvandrerne og mod finanskapitalen – fordi store dele af befolkningens bekymringer affejes som nonsens af de politiske magthavere.

Netop dette billede af Macron som storbyelitens kandidat, der ikke interesserer sig for folk på landet eller i forstæderne, har både den højrenationale Marine Le Pen og den yderste venstrefløjs Jean-Luc Mélenchon slået hårdt på. Og tilsammen fik Le Pen og Mélenchon over 40 procent af de afgivne stemmer i første runde af præsidentvalget, hvor Le Pen som bekendt gik videre til anden og afgørende runde sammen med Macron.

Resultaterne i første runde viser klart, at Macron især har fået sine stemmer i byerne og den mere velhavende vestlige del af Frankrig, mens Le Pen vandt på landet, og Mélenchon i forstæderne.

Vil stå svagt fra begyndelsen

Macron ikke særlig ideologisk, og i den forstand er der ligheder til flere af fortilfældene på den tredje vej, men spørgsmålet er, om Macrons version adskiller sig fra tidligere udgaver. Om han kan levere resultater, der overbeviser flere franskmænd om, at globalisering og indvandring også medfører noget godt, og at de udfordringer, det medfører, kun kan håndteres i det europæiske fællesskab.

Selv med en sejr ved søndagens valg på de godt 60 procent af stemmerne, som meningsmålingerne spår, vil det sandsynligvis betyde, at under halvdelen af alle stemmeberettigede har stemt på ham i anden runde, fordi mange bliver hjemme.

»Mange vil blive væk, og dermed står han svagt fra begyndelsen. Macron vil have et image af at være det mindst ringe valg,« siger den franske forsker Martin Michelot, der er vicedirektør for den uafhængige tænketank Europeum Institute for European Policy.

Han vurderer, at det vil blive meget svært for Macron at blive en samlende figur for hele Frankrig, og at det især bliver afgørende, om han kan vinde de unges tillid. Fordi de unge – selv om mange tusinder af unge er frivillige for Macron – overvejende stemmer på Le Pen eller Mélenchon – eller slet ikke stemmer.

»Det bliver virkelig op ad bakke for Macron. Han er nødt til at gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden, og derfor fokuserer han meget på iværksætteri og et mere fleksibelt arbejdsmarked. Men faren er, at fagforeningerne vil bekæmpe arbejdsmarkedsreformer og hurtigt går på gaden og skaber en protestbølge imod ham,« siger Michelot.

I sidste ende bliver det afgørende, om Emmanuel Macron kan skabe håb om, at fremtiden bliver bedre. Og det er der mange franskmænd – unge som ældre – der tvivler på i øjeblikket.

Jakob Ussing er Berlingskes EU-korrespondent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.