Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron kan rydde bordet i Frankrig

Holder prognoserne om en historisk storsejr til præsident Emmanuel Macrons La République en marche ved nationalforsamlingsvalget, kan det næsten blive for meget af det gode, advarer lederne af partiet.

Det lød mest af alt som en besværgelse, da en talsmand for La République en marche (LREM) for et par måneder siden i et interview med Berlingske forudså, at en Emmanuel Macron-sejr ved præsidentvalget ville få følgeskab af et solidt parlamentarisk flertal. For mens Macron måske nok var favorit til at erobre Élysée-palæet, virkede det stærkt usandsynligt, at hans parti efter blot et års eksistens kunne stille ret meget op mod de konservative og socialisterne med deres organisationer bygget op gennem årtier.

Men siden har den nye præsident som en orkan bevæget sig hen over Frankrigs politiske landskab og vendt op og ned på det meste. Socialistpartiet, der sad på flertallet i den afgående nationalforsamling, står til sølle otte pct. ved søndagens første runde af valget til den nye. De konservative fra Les Républicains (LR) ventes med ca. 22 pct. at holde skindet på næsen, men vil være langt fra det flertal, som de fleste indtil for få uger siden spåede dem.

I stedet har Macron tilsyneladende haft held til at besnære store dele af det borgerlige Frankrig. Dels ved at udnævne LR-folk til centrale ministerposter, dels ved lynhurtigt at søsætte initiativer i forhold til konservative mærkesager som sikkerhed og reform af arbejdsmarkedet. En taktik, som ifølge meningsmålingerne vil sikre LREM godt 30 pct. af stemmerne.

Men ikke nok med det. Franske parlamentsvalg afvikles som et udskilningsløb over to runder, og ifølge flere prognoser kan det betyde, at støtten bliver omsat til ikke færre end godt 400 af nationalforsamlingens 577 mandater. Et politisk målorgie, der i givet fald vil udstyre præsidenten med en uhørt stor og næsten lidt »udemokratisk« magt.

Oppositionen findes

Flere LREM-ledere har da også udtrykt bekymring for, at sejren skal blive for overvældende. På den korte bane vil det ganske vist gøre deres reformarbejde lettere, men på længere sigt risikerer et parlament uden reel opposition at splitte Frankrig yderligere.

For oppositionen eksisterer. Kandidater for systemkritiske partier som højrenational Front National og rødgrønne La France insoumise fik tilsammen omkring halvdelen af stemmerne ved præsidentvalgets første runde 23. april. Men troen på forandring er blandt mange af deres vælgere tilsyneladende blevet afløst af resignation.

Front National står ifølge meningsmålingerne til 17 pct., mens La France insoumise må nøjes med 11-12 pct. Det er i begge tilfælde klart dårligere end henholdsvis Marine Le Pens og Jean-Luc Mélenchons score for halvanden måned siden, hvilket formentlig hænger sammen med, at deltagelsen ved nationalforsamlingsvalget ventes at blive rekordlav. Som et plaster på såret står Le Pen til for første gang at opnå valg i nordfranske Hénin-Beaumont, mens Mélenchon ventes at løbe med sejren i det centrale Marseille. Og med de to karismatiske ledere på plads i parlamentet vil Macron i det mindste få retorisk kamp til stregen fra nationalforsamlingens talerstol.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.