Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron: Jeg overtalte Trump til at blive i Syrien

Den franske præsident forsvarer raketangreb på Syrien og siger, at de tre lande havde fuld legitimitet.

ARKIVFOTO: Donald Trump og Emmanuel Macron trykker hænder under et møde mellem de to præsidenter i maj 2017.
ARKIVFOTO: Donald Trump og Emmanuel Macron trykker hænder under et møde mellem de to præsidenter i maj 2017.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at han har overtalt USAs præsident, Donald Trump, til at beholde amerikanske soldater i Syrien.

Macron fortæller til fransk TV, at han inden raketangrebet på kemiske anlæg i Syrien lørdag overtalte Trump til ikke at trække USAs styrker ud af landet.

»Vi overbeviste ham om, at det er nødvendigt at blive der,« siger Macron.

Han forsvarer det raketangreb, som USA, Frankrig og Storbritannien gennemførte lørdag.

»Vi har fuldstændig international legitimitet til at handle inden for disse rammer.«

»Vi har tre medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, som har grebet ind,« konstaterer han.

Angrebet på mål i Syrien var gengæld for, hvad de tre vestlige lande siger var et kemisk angreb på byen Douma weekenden forinden.

Her meldes over 40 mennesker dræbt af en kemisk substans, som den syriske hær mistænkes for at have affyret.

Præsident Trump sagde tidligere på måneden, at han ville trække de cirka 2.000 amerikanske soldater i Syrien hjem.

»For ti dage siden sagde præsident Trump, at USA skulle trække sig ud af Syrien.«

»Vi overbeviste ham om, at det er nødvendigt at blive længe endnu,« siger Macron.

En anden ting, som det også er lykkedes at overbevise Trump om, er at angrebene mod Syrien skal begrænse sig til kemiske anlæg, fortæller han.

Macron siger, at det vil være fint, hvis man kan få en dialog i gang med alle de involverede parter i Syrien, herunder også Rusland.

Men han mener, at Rusland har gjort sig medskyldig. De har ikke selv brugt kemiske våben, men de har forhindret, at man med diplomatiske midler har kunnet stoppe brugen af kemiske våben.

En af de gode ting, siger han, er, at man med de tre landes raketangreb har sat en kile ind i forholdet mellem Tyrkiet og Rusland.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.