Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron inviterer flygtede Hariri og hans familie til Paris

Saad al-Hariri og hans familie er velkommen i Frankrig, meddeler den franske præsidents kontor.

Arkivfoto. Saad al-Hariri og hans familie er velkommen i Frankrig, meddeler den franske præsidents kontor.
Arkivfoto. Saad al-Hariri og hans familie er velkommen i Frankrig, meddeler den franske præsidents kontor.

Den franske præsident har inviteret Saad al-Hariri, som i forrige uge annoncerede sin afsked som Libanons premierminister, til Frankrig.

Det oplyser Élyséepalæet, som også inviterer libaneserens familie til den franske hovedstad.

Hariri vil ifølge en kilde i Élyséepalæet »ankomme i løbet af de kommende dage«.

»Efter at have talt med den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, og den libanesiske premierminister, Saad al-Hariri, har præsidenten inviteret Saad al-Hariri og hans familie til Frankrig,« skriver Macrons kontor.

Hariri meddelte 4. november fra Saudi-Arabien, at han trådte tilbage som premierminister. Han følte sig truet på livet, lød forklaringen.

Det blev ikke umiddelbart accepteret i Libanon, hvor der har været massive kampagner for at få ham hjem igen.

»Vi er alle Hariri«, står der på skilte med et billede af Hariri i Beiruts gader.

Den mystiske tilbagetræden har siden ført til spekulationer om Saudi-Arabiens og Irans mulige roller i regeringschefens farvel. Libanon er under stor indflydelse af de to regionale stormagter.

Hariri har tidligere boet i Frankrig.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.