Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron indsættes søndag: Mangler stadig afgørende valgkamp

Macron tages i ed som præsident i Frankrig søndag. Han mangler stadig at afsløre kandidater til parlamentet.

Den 39-årige franskmand Emmanuel Macron kan se frem til nogle travle uger, når han søndag er færdig med de festlige begivenheder, hvor han indsættes som præsident.

Han har varslet, at han senest onsdag sætter navne på de sidste kandidater til parlamentsvalget. Derefter følger fire ugers valgkamp.

Torsdag afslørede Macron navnene på 428 kandidater til valget, hvor der er 577 valgkredse.

- Han skal finde nogen, som støtter hans politik, og det ser ud til at lykkes for ham at finde dem inden onsdag, vurderer Henrik Prebensen, der er seniorforsker ved Institut for Romansk på Københavns Universitet og har fulgt den franske valgkamp.

Macrons parti, La Republique en Marche, har aldrig tidligere deltaget ved et valg, og mange af kandidaterne er ukendte. Der er flere udfordringer ved parlamentsvalget, påpeger Henrik Prebensen.

- Der er en tradition for i Frankrig, at vælgerne gerne vil støtte en kandidat, som støtter den nyvalgte præsident.

- Men de gamle partier, Republikanerne og Socialisterne er kørt af banen på grund af primærvalget. De vil kæmpe for at bevare deres indflydelse i parlamentet, siger han.

Macron har valgt, at halvdelen af hans kandidater til parlamentsvalget ikke må have nogen politisk fortid. Desuden er der en lige fordeling mellem mænd og kvinder.

Foruden kandidaterne til parlamentsvalget skal Macron også udpege sin premierminister. Det er dog endnu usikkert, hvem det bliver.

Selv om partiet er nyt, og Macron bliver Frankrigs yngste leder siden Napoleon, kan han trække på mange erfaringer.

- Han har været i inderkredsen som sekretær for Hollande og været minister, så han kender jo rutinerne i palæet. På den måde er han bedre stillet end så mange andre præsidenter, når de trådte til, siger Henrik Prebensen.

Søndagens ceremoni begynder klokken 10 i præsidentens officielle embedsbolig, Élyséepalæet i Paris. Her skal Macron holde et kort møde med afgående Hollande. Herefter tages Macron i ed.

Ifølge nyhedsbureauet AFP vil hele 1500 betjente være til stede ved ceremonien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.