Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Macron blev en klar vinder af det franske præsidentvalg

Den uafhængige kandidats sejr blev endnu større end forventet. Den laveste valgdeltagelse siden 1969 var ikke nok for Front National-lederen, Marine Le Pen.

Tilhængere af Emmanuel Macron ved Louvre Museet, da valgresultatet stod klart. Det var en ventet sejr, men også en uventet stor sejr. Foto: Patrick Kovarik/AFP
Tilhængere af Emmanuel Macron ved Louvre Museet, da valgresultatet stod klart. Det var en ventet sejr, men også en uventet stor sejr. Foto: Patrick Kovarik/AFP

Frankrigs næste præsident hedder Emmanuel Macron. Ifølge exitpolls offentliggjort umiddelbart efter, de sidste valgsteder lukkede klokken 20, fik den uafhængige kandidat og tidligere økonomiminister 65,1 til 65,9 procent af stemmerne, mens Front National-lederen, Marine Le Pen, måtte nøjes med 34,1 til 34,9 procent.

Valgdeltagelsen blev med anslået 74,7 procent den laveste ved en anden runde af et fransk præsidentvalg siden 1969. Det skulle umiddelbart have været til Le Pens fordel, men var langt fra nok til at indhente den føring, som meningsmålingerne lige siden første valgrunde for to uger siden har tildelt Macron. Prognosen bekræftede den fornemmelse, som Berlingske et par timer inden havde fået under en spadseretur rundt i Paris’ centrale femte arrondissement, hvor der til gengæld ikke var mange sofavælgere.

Pascale og Pierre, som havde lagt vejen forbi Le Jardin des Plantes - den franske hovedstads botaniske have - på vej tilbage fra deres valgsted, var ganske repræsentive. Selvom resultatet af præsidentvalget, ifølge meningsmålingerne, syntes oplagt, havde de ikke et øjeblik overvejet at blive hjemme.

»Vi foretrækker at møde op for en sikkerheds skyld. Nok mest for at stemme mod Marine Le Pen, men også for at være med til at give Emmanuel Macron et stærkere mandat,« forklarede det midaldrende par.

Hacking »får ingen betydning«

Den store mængde af potentielt kompromitterende data hacket fra Macron-kampagnen, som fredag aften blev offentliggjort via et amerikansk internetforum, afviste parret som »affald«.

»Det er en gang svindel og får ingen betydning. Det kommer for sent, og desuden har folk efterhånden vænnet sig til den slags numre.«

Salomé, en jurastuderende midt i 20erne, var enig, men mente til gengæld, at #MacronLeaks kan få betydning for valget til Nationalforsamlingen, der finder sted i næste måned.

»Når medierne begynder at rode rundt i materialet, kan proportionerne lynhurtigt forsvinde. Jeg er politisk meget uenig med Fran­çois Fillon (den konservative kandidat, red.), men synes, at han har fået en urimelig behandling i sagen om hans kones muligvis fiktive job,« sagde Salomé, der ligesom kæresten Victor havde stemt på Macron og mod Le Pen.

»Hun er totalt inkompetent og ville med sine ubehagelige ideer være en skændsel som præsident,« fastslog Victor.

Under fem procent af pariserne stemte på Le Pen i første valgrunde – mod 21,3 procent på landsplan – og Berlingske er under de seneste ugers ophold i den franske hovedstad da heller ikke stødt på en eneste af dem. Det lykkedes heller ikke på valgdagen. Også Michelle og Marion, der var på vej ind for at stemme ved et valgsted nær Pantheon – hvor blandt andre Voltaire og Victor Hugo ligger begravet – havde tænkt sig at sætte kryds ved Emmanuel Macron.

»Vi stoler ikke på meningsmålingerne, og hvis for mange bliver hjemme i den tro, at han allerede har vundet, ændrer det jo resultatet,« sagde de to kvinder, mor og datter, og tilføjede:

»Det er udelukket at stemme på Le Pen, og selv om Macron ikke har været specielt overbevisende, håber vi, at han vil vise sig intelligent og træde i karakter som præsident.«

Tilbage i botanisk have kom Enjoy styrtende ud af et buskads med en neonrød gummifigur i munden og lagde den foran Berlingske. Ifølge stamtavlen hedder den kåde hunhund ellers Extreme, men navnet, som ejeren Paul har givet den, passede en hel del bedre.

Selv var han mere mellemfornøjet. Den omkring 40-årige mand havde ganske vist tænkt sig at stemme. Men det blev ikke på nogen af de to kandidater.

»Ingen af dem vil føre landet i den retning, som for mig er den rigtige – et samfund, hvor økonomien tjener mennesket og ikke omvendt, og hvor vi lever fredeligt side om side med respekt for hinandens forskelligheder. Derfor stemmer jeg blankt,« forklarede Paul.

Han satte kryds ved venstrefløjslederen Jean-Luc Mélenchon i første valgrunde, men nægtede at stemme mod en kandidat og var i det hele taget træt af en kampagne uden substans, men fyldt med mudder og fake news.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa og skriver i øjeblikket fra Paris

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.