Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Måling giver Macrons parti flertal i Frankrig

La République En Marche kan sætte sig på et solidt flertal i underhuset, viser valgstedsmålinger.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron giver hånd til tilskuere i forbindelse med landets nationaldag. Exitpolls viser, at præsidentens parti, La République En Marche, står til et solidt flertal i underhuset ved søndagens parlamentsvalg.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron giver hånd til tilskuere i forbindelse med landets nationaldag. Exitpolls viser, at præsidentens parti, La République En Marche, står til et solidt flertal i underhuset ved søndagens parlamentsvalg.

Valgstederne i Frankrig er lukket.

En valgstedsmåling lavet af instituttet Kantar Sofres giver præsident Emmanuel Macrons parti, La République En Marche (LREM), 315 af de 577 pladser i parlamentets underhus, Nationalforsamlingen.

Andre målinger lavet af Ipsos og Elabe spår en større sejr til LREM.

Det mindre parti MoDem, der er i valgalliance med LREM, ser ifølge Kantar Sofres ud til at få omkring 45 pladser.

Det betyder, at de to partier sammen kan sætte sig på 355-360 pladser ifølge Kantar Sofres og Ipsos, mens Elabe vurderer, at de tilsammen vil få mellem 395 og 425 repræsentanter i Nationalforsamlingen.

Flere meningsmålinger havde inden valget peget i retning af, at Macrons nye midterparti ville få mindst 400 af de 577 pladser i Nationalforsamlingen.

Macron har brug for et flertal i parlamentets underhus for at få en række af sine varslede reformer vedtaget. Blandt andet vil han reformere arbejdsmarkedet, så det bliver nemmere for arbejdsgiverne at hyre og fyre.

En måling fra Kantar Sofres havde inden valgstedernes lukning forudset en total valgdeltagelse på 43 procent. Hvis det holder stik, vil det være den laveste valgdeltagelse ved et fransk valg i over 60 år.

/ritzau/Reuters

OPDATERES

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.