Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Må Wonder Woman barbere sine armhuler?

Er det acceptabelt, at en feministisk superhelt fjerner håret under armene? Det spørgsmål er blevet genstand for ophedet debat, efter at en trailer for filmen om Wonder Woman ramte nettet i weekenden.

Ligesom i tegneserien fra 1940erne og i Lynda Carters figur fra 1976 (foto) har Wonder Woman stadig intet hår under armene. Det er mange sure over.
Ligesom i tegneserien fra 1940erne og i Lynda Carters figur fra 1976 (foto) har Wonder Woman stadig intet hår under armene. Det er mange sure over.

Wonder Woman er endnu en i den tilsyneladende uendelige række af superhelte, hvis heroiske om end fiktive gerninger bliver filmatiseret. Det sker i en film, der får dansk premiere 1. juni.

I weekenden blev traileren til filmen om Wonder Woman, der foruden at være superhelt er prinsesse for en stamme af stærke kvinder fra Paradisøen Themyscira, lanceret. Og det gik ikke helt stille af på nettet, hvor særligt én ting faldt både twitterbrugere og skribenter for brystet.

Wonder Woman, der bliver spillet af den israelskfødte Gal Gadot, har nemlig barberede armhuler.

I netmagasinet Slate lød overskriften på et indlæg af redaktør Marissa Martinelli »Hvad sker der for Gal Gadots armhuler i traileren til Wonder Woman?«.

I indlægget forklarer Martinelli, at det er helt tydeligt, at armhulerne er påfaldende - og måske endda digitalt modificeret - hårfri i et klip, hvor Wonder Woman egenhændigt løfter en kampvogn i strakt arm. I en artikel i det konservative magasin National Review slår skribenten Kathrine Timpf dog kontra i en artikel med overskriften »Wonder woman skal absolut ikke have hår under armene, sorry.«

Måske er det heller ikke helt underligt, at lige netop en film om Wonder Woman giver anledning til debat om køn og æstetik. For hun er faktisk skabt som verdens måske første feministiske superhelt først i 1940erne af den amerikanske psykolog, opfinder og tegneserieforfatter William Moulton Marston, hvis liv også var noget udover det sædvanlige.

Marston opfandt en af de første løgnedetektorer og var en stålsat fortaler for kvinders rettigheder foruden en anerkendt forsker i seksualitet og køn. Hans akademiske karriere gik dog fløjten, da det kom frem at Marston levede sammen med to kvinder, som begge fik børn med ham.
Derefter kastede han sig over tegneserierne og var medopfinder af Wonder Woman, der angiveligt også var modelleret efter en af de to kvinder, som Marston levede sammen med. Marston forklarede selv sine motiver til at skabe karakteren i et interview fra 1943.

»Kvinders styrker er blevet foragtet på grund af deres svaghed. Den oplagte løsning er at skabe en kvindelig karakter med al Supermans styrke og den gode og smukke kvindes tiltrækningskraft.«

Instruktøren af den nye film, Patty Jenkins, film tager dog kontroversen om filmen med et smil uden dog at komme nærmere ind på armhulehårsituationen.

»Det var virkelig morsomt. En dag vil der blive fortalt historier om de grin, vi havde bag lukkede døre, om alle de misforståelser, der er derude,« sagde hun til netmediet TooFab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.