Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Må man tæve en fortaler for den hvide race?

Vold er noget, som de fleste tager afstand fra, men hvad når volden rammer en mand, som er leder af den såkaldte alt-right bevægelse? Hmmmm…. Så bliver det tilsyneladende kompliceret.

Efter at have voteret i en lille uge synes internettet at have nået en konklusion: Ja, det er i orden at kæberasle Richard Spencer, som er leder af den såkaldte alt-right bevægelse.

Bare klik dig ind på Google. Skriv »Richard Spencer« og »punch,« og du vil have materiale til en hel formiddag. Her er videooptagelser af samme Spencer, som får et par på skrinet af en sortmaskeret mand, og her er tusindvis af memes, hvor den pågældende videooptagelse bliver tilføjet bl.a. Tjajkovskijs 1812-ouvreture, »Gangham Style« og »Fight Song.«

Og her er også mindst snesevis af kloge mennesker, som argumenterer for, at det er fint-fint. Her er kommentatoren Ari Paul, som i New York Observer mener, at det er en slags »selvforsvar mod had«. Her er Natasha Lennard, som i The Nation mener, at man skal bakke op om dem, som »kæmper mod ny-nazister«, og her er forfatteren Gerry Duggan, som tweeter et billede af Indiana Jones, som tæver en nazist, og Duggan skriver, at det er så »amerikansk som apple-pie«.

Bange

Men lad os lige skrue tiden en uge tilbage og begynde med at gentage, at Richard Spencer ikke kalder sig nazist; det er noget, som hans kritikere kalder ham. De kalder ham det, fordi han bl.a. taler for »en fredelig etnisk udrensning« og et »hjemland for den frarøvede hvide race,« og fordi han ved et møde råbte »Hail Trump« til sine tilhængere, hvorefter nogle af dem hilste ham med en strakt højrearm.

Sidste fredag - under præsidentindsættelsen - var han i Washington for at støtte Trump, og han blev interviewet af australsk TV. Interviewet foregik på gaden, og forbipasserende begyndte at råbe »nazist« efter ham. Spencer blev tirret og svarede igen. »Jeg er ikke nazist,« vrissede han. »Hvad er det på dit revers,« spurgte en stemme, og han begyndte at forklare, at det var Pepe, en tegneseriefrø, som er blevet et symbol for alt-right bevægelsen.

På det tidspunkt sprang en sortmaskeret skikkelse ind i billedet og gav ham et par på skrinet. Alt imens australsk TV fortsat filmede, og de sidste billeder så Spencer tage flugten.
Senere lagde han en video på Youtube og Periscope, og her forklarede han, at han nu befandt sig »et sikkert sted,« men at angrebet havde gjort ham bange for at gå i byen og spise.

Umiddelbart er det den slags, som ethvert rettænkende menneske skal tage afstand fra, men det er som sagt ikke så simpelt. Faktisk er det nemmere på internettet at finde en hyldest til angrebsmændene end et forsvar for retten til ytringsfrihed, Reddit har side efter side med memes og hyldestkvad, og Natasha Lennard nærmer sig lyrik i sin voldsæstetik.

Kinetisk skønhed

Lennard nævner, hvordan forfatteren David Foster Wallace engang iagttog tennisspilleren Roger Federer og skrev, at det var som at iagttage »kinetisk skønhed«. Der var en »kropslig genialitet i hans spil«. Lennard så den samme »antifascistiske« og »kinetiske skønhed« i volden mod Richard Spencer. Det handler om at optræde på en måde, så magthaverne og »racisterne« føler, at der er tale om en trussel. 500.000 kvinder i march mod Trump er sådan en trussel, men det er et par på skrinet og en Spencer, som ikke tør gå i byen længere, også, skriver hun hos The Nation.

Men venstrefløjen og Spencers øvrige hånere skal passe på med deres våde videoer og hede drømme, skriver Michael Malice hos New York Observer. For husk en video, som gik viralt for et par år siden. Det var en video med et medlem af det græske Gyldent Daggry, som for rullende kameraer gav en kvindelig kommunist tre slag i ansigtet, og hele episoden endte med et gevaldigt nederlag for Gyldent Daggry. Volden bekræftede alt og alle i, at bevægelsen var - som dens kritikere siger - nynazister og med en ditto taktik.

Malice har ingen sympati for Spencer - »måske er han mindre nynazist end Gyldent Daggry, men kun marginalt,« skriver han - men han har endnu mindre sympati for dem, som overfalder og hylder overfaldet på Spencer. For vold og hyldest til vold har kun en vinder, og det er Donald Trump, skriver han.

»Donald Trump er den ene person, som kan udnytte sådan en krise til sin fordel. En nation, hvor politiske angreb er normen, er netop et demokrati i krise,« og det kan få Trump til at kræve lov og orden og nye beføjelser. Så lad være, skriver han. Det er muligt, at de ikke har den samme umiddelbare »skadefryd i sig, men der er meget bedre måder at gennemføre forandringer på,« skriver han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.