Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Må man bygge sin egen Inger Støjberg?

En ungkarl har bygget sin egen livagtige Scarlett Johansson robot – og hvad gør vi nu? Kan man bygge sin egen Uffe Elbæk eller Inger Støjberg, hvis man vil? Vi må have en snak, siger ekspert.

Ricky Ma har bygget sin robot, så den ligner Scarlett Johansson.
Ricky Ma har bygget sin robot, så den ligner Scarlett Johansson.

Ricky Ma er damernes mand. Han bygger dem selv.

I sidste uge gik hans seneste værk viralt. Han havde bygget en livagtig kvinderobot, som han baserede på en Hollywood-stjerne og præsenterede for verdenspressen. Han ville ikke navngive stjernen, men Ma kunne ikke snyde de tilstedeværende journalister. Robotten havde en slående lighed med Scarlett Johansson, konstaterede de.

Og de har ret – Mas nye ven er en »Scarlett«, hvis skelet og kranium er 3D-printet, udstyret med små motorer og en computer, draperet med den fineste silikone og iklædt nederdel og en tætsiddende top, som blotter maven. Hun reagerer sødt på spørgsmål og kommandoer, som kunne være standarddialogen mellem en kikset ungkarl og hans skriv-hjem-brud fra udlandet.

»Du er så smuk«, »du er så cute«, og »hvad hedder du?« Muligvis er der også nogle hemmelige kommandoer, som Ricky Ma ikke demonstrerede over for journalisterne fra Reuters og de andre medier.

»Scarlett« er et imponerende stykke robotteknologi, så meget desto mere fordi, Ricky Ma er helt selvlært, men begge dele er også, hvad der gør »Scarlett« så skræmmende.

Ricky Ma har brugt mere end 40.000 euro og over et års arbejde på at bygge sin robot.
Ricky Ma har brugt mere end 40.000 euro og over et års arbejde på at bygge sin robot.

For bortset fra smag hvad skulle så i fremtiden forhindre en nørd i at bygge en livagtig partner med Uffe Elbæk eller Inger Støjberg som modeller? Eller holde en Asger Aamund eller en Lisbeth Zornig fanget i kælderen? For det er perspektiverne i Ricky Ma og »Scarlett.« Hvis en selvlært og tilsyneladende almindelig mand i Hong Kong kan bygge sig en vellignende filmstjerne og få hende til at sige og gøre, hvad han vil, hvad kan mennesker og virksomheder med viden og penge så ikke gøre?

Eller som aktivisten April Glaser spørger hos Wired: »Hvis en mand ikke kan vinde den kvinde, som han er forelsket i, kan han så i stedet bygge en robot, som ligner hende? Er der noget, som kan stoppe en eller anden fra at bygge en Scarbot, en Beyoncebot eller en bot af dig?«

Hun spørger flere eksperter, og svaret er »tjabombom.« Hvis en virksomhed bygger en robot, som ligner og agerer som Scarlett Johansson og sælger den som sådan, kræver det samtykke fra Scarlett Johansson. Hvis virksomheden derimod bygger en nærved-og-næsten og sælger den som Roberta, eller hvis en privat bygger robotten til eget brug, er der juridisk ikke meget at komme efter.

Kønsstereotyper på vej i robotverdenen

Derfor er det på tide, at vi får en snak om spillereglerne for, hvordan vi i fremtiden ejer robotter, som filosoffen Blay Whitby siger til Telegraph.

»Vi glider hen mod robotsamfundet, og teknologisk er vi meget tæt på at være der. Men vi taler bare ikke om det.«

Hans frygt er bl.a., at vi vil bruge robotter på en måde, som forstærker de grimmeste fordomme. Kvinderobotter vil f.eks. få rollen som sexslaver og sekretærer, mens manderobotterne vil være stærke og dominerende Robocops, og mens kvinder i virkelighedens verden kan sige fra over for sådan en rolle og stereotypi, kan robotter ikke, hvilket blot gør det hele værre, siger han.

Juraprofessor Margot Kaminski fra Ohio State University er enig. Hun siger til Wired, at det ikke er et tilfælde, at Apples »Siri« og Microsofts »Cortana« er kvinder.

»Hvis robotter eksisterer for at gøre manuelt arbejde eller udføre personlig assistance, er der en forbistret god chance for, at de er kvinder,« siger hun og tilføjer, at mænd uden tvivl også vil bygge sex-robotter ud fra bestemte idealer.

»Efterhånden som robot-teknologien bliver demokratiseret, vil vi helt sikkert se forsøg på, at brugere bygger deres versioner af Kim Kardashian,« forudser hun.

Og hvad så?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.