Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykke Friis: Dødsstraf i Tyrkiet er den røde linje for EU

Hvis Tyrkiets indfører dødsstraf, kan EU ikke fortsætte udvidelsesforhandlinger, siger Lykke Friis.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan udtrykte i aftes stor tilfredshed med afstemningens resultat. / AFP PHOTO / Bulent Kilic
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan udtrykte i aftes stor tilfredshed med afstemningens resultat. / AFP PHOTO / Bulent Kilic

København. Efter at resultatet af den tyrkiske folkeafstemning søndag aften stod klart, sagde Tyrkiets præsident, at han straks vil drøfte spørgsmålet om genindførelse af dødsstraf med sin regering og oppositionen.

Og at han om nødvendigt vil sende spørgsmålet til folkeafstemning.

Men hvis det kommer så vidt, at dødsstraf bliver indført, vil det overtræde EU's "røde linje". Det siger prorektor for Københavns Universitet og formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, Lykke Friis.

- Vi vågner op til et forhold mellem EU og Tyrkiet, hvor der nu får alvor bliver sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvidelsesforhandlingerne kan fortsætte.

- Da diskussionen var oppe sidste år, sagde EU meget klart, både EU-Kommissionens og nogle af medlemslandene, at det er uacceptabelt, hvis der indføres dødsstraf, siger hun.

I EU's charter for grundlæggende rettigheder stå der desuden i artikel 2, at "ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes".

Valgkommissionen i Tyrkiet erklærede søndag aften sejr for ja-fløjen ved folkeafstemningen. Dermed kan der gennemføres en forfatningsændring, der vil koncentrere betydelig magt i et omdannet præsidentembede.

I alt har knap 50 millioner stemt ved folkeafstemningen. Søndag aften lød optællingen: 51,18 procent ja- og 48,82 nejstemmer.

- Nu vil de fleste lande nok bruge tid til at tænke på, hvordan Tyrkiet fortsat kan have et forhold til EU, uden at vi fuldstændig kompromitterer EU's overordnede værdier om demokrati og menneskerettigheder, siger Lykke Friis.

- Der vil dødsstraf naturligvis indgå som et centralt element.

Men selv om forholdet til Tyrkiet er oppe til overvejelse efter afstemningen, er EU fortsat afhængig af Tyrkiet, siger Lykke Friis.

- Vi indgår et skæbnefællesskab, for Tyrkiet grænser op til nogle meget ustabile områder - jeg nævner bare Syrien, siger hun.

- Men EU har også indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet og er dybt afhængig af, at den fortsat bliver overholdt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.