Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

London er multimilliardærernes legeplads

Opgørelse over de 1.000 rigeste i Storbritannien viser, at man nu skal være milliardær for at være med. Under krisen har de rigeste fordoblet deres samlede formue.

Den russiske multimilliardær Roman Abramovich er en af de udlændinge, der fylder godt op på listen over de rigeste mennesker bosat i Storbritannien. Abramovich, der er god for godt otte mia. pund, fylder samtidig også jævnligt op på lægterne, når fodboldklubben Chelsea FC spiller. Han ejer nemlig klubben
Den russiske multimilliardær Roman Abramovich er en af de udlændinge, der fylder godt op på listen over de rigeste mennesker bosat i Storbritannien. Abramovich, der er god for godt otte mia. pund, fylder samtidig også jævnligt op på lægterne, når fodboldklubben Chelsea FC spiller. Han ejer nemlig klubben

LONDON: Med få dage til et britisk valg er det til heftig diskussion, om »arbejdende briter« er ved at komme på benene igen efter den økonomiske krise. Det er også til debat, om de fattigste er blevet fattigere, eller om leveniveauet generelt er blevet hævet.

Derimod er det ikke til diskussion, at mange af de rigeste i Storbritannien er blevet ustyrligt meget rigere, siden den økonomiske krise ramte briterne hårdt i 2008-2009. Det viser The Sunday Times’ »Rich List 2015«, der desuden giver et klart billede af London som internationale milliardærers foretrukne legeplads.

I avisens vurderinger af de største formuer med tilknytning til landet kræver det nu værdier for mere end én milliard danske kroner at komme med på listen over de 1.000 rigeste. Skal man være milliardær i pund sterling, så kræver det med den nuværende kurs omkring ti milliarder kroner med en sjat på 50 millioner lagt oveni. Det vil give en delt 108. plads på listen.

Der er 117 enkeltpersoner eller familier med værdier for én milliard pund eller mere. Det er en stigning fra 104 mangemilliardærer i 2014, og antallet bliver kun overgået af USA, skriver The Times. Kun 62 af de 117 rigeste har britisk statsborgerskab.

80 af de allerrigeste har deres britiske tilknytning i hovedstaden London, og heraf er kun to fra »top 10« briter. Det er en kendt sag i Storbritannien – og en del af valgkampen, at styrtende rige familier fra store dele af verden strømmer til London for tiden og presser boligpriserne voldsomt i vejret. Ofte kommer de fra konfliktområder eller lande med autoritære regimer som Kina og Rusland og søger i Storbritannien en »sikker havn« for deres penge og sig selv samt internationalt prestigefuld skolegang for deres børn.

Øverst på listen over de rigeste står Leonard Blavatnik. Han købte i 2011 Warner Music og har skabt sin formue via investeringer i metal og kemikalier. Det banede vejen for, at han kunne købe sig ind i de russiske privatiseringer af olieindustrien i 1990erne efter sovjet-kommunismens sammenbrud til meget favorable priser. Blavatnik er selv en del af historien. Han blev født i Odessa i det nuværende Ukraine. I 1978 fik familien som sovjetiske jøder mulighed for at emigrere til USA. I dag ejer den 57-årige rigmand en bolig i Kensington Palace Gardens: Pris ca. 430 mio. kr. Det giver ham sammen med dele af sit finansimperium tilknytningen til Storbritannien. Ifølge The Times har han netop købt en bolig i New York til omkring 530 mio. kr.

Vurderingen af Blavatniks samlede formue lyder på lige under 140 milliarder kroner. Det er næsten 30 milliarder kroner mere end sidste år, hvor han var nummer fire på listen.

Dronning Elizabeth II har lagt omkring 100 mio. kr. til formuen i forhold til sidste år men er alligevel med en formue på lige over 3,5 milliarder kroner ikke længere blandt de 300 rigeste. Den øgede forskel på de rige og resten illustrerer The Times ved at opgøre den samlede formue for de 1.000 rigeste til omkring 5.700 milliarder kroner. Det er mere end dobbelt så meget som for ti år siden, mens en »gennemsnitlig brite« ifølge avisen kun har en formue på lige omkring et niveau svarende til, da den økonomiske krise satte ind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.