Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Löfven kommenterer på Trumps Sverige-udtalelser

Stefan Löfven kommenterer nu på twitter-fejden mellem Trump og Sverige. Han er overrasket over Trumps kommentarer om terrorangreb i Sverige.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven.
Sveriges statsminister, Stefan Löfven.

Twitter-fejden mellem Trump og Sverige, der har skabt stridigheder mellem de to parter, får nu Sveriges statsminister, Stefan Löfven, til at kommentere på Donald Trumps udtalelser på det sociale medie. Han er overrasket over Trumps kommentarer om Sverige, fortæller han på et pressemøde i anledningen af et statsbesøg i Canada.

»Lad mig udtrykke det sådan her: Jeg var, som mange andre, overrasket over Trumps kommentarer om Sverige. Sverige, som mange andre lande, står foran mange muligheder, såvel som udfordringer. Jeg tror, at dette gælder alle lande i verden,« siger han.

Stefan Löfvens kommentar kommer efter at Donald Trump lørdag, under en tale for en forsamling i Florida, nævnte Sverige i samme sætning som Paris og Nice, da han talte om terrorangreb. »Se, hvad der skete i går i Sverige,« sagde han, og fulgte op: »Sverige. Hvem ville tro det? Sverige. De tog et stort antal ind. De har problemer, som de aldrig havde troet muligt«.

Det fik Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt til tasterne. Kort tid efter tweetede han og spurgte »hvad han (Donald Trump, red.) har røget?«

Sverige anmodede herefter om at få en redegørelse for, hvorfor Donald Trump udtalte, som han gjorde. Det fik Trump til at give et kort svar, også denne gang på Twitter.

»Min udtalelse om, hvad der foregår i Sverige, var en henvisning til en historie, der blev vist på Fox News om indvandrere og Sverige«, skrev han.

Men den historie, der blev vist på Fox News, var muligvis behæftet med fejl. Historien beretter blandt andet om, at Sverige blev ramt af et islamistisk terrorangreb for kort tid siden. Men den påstand er bygget på episoden, hvor Taimour Aldulwahab spængte sig selv i luften i 2010, men hvor ingen kom til skade. Et forsøgt angreb, der altså foregik for omkring 7 år siden.

Hvad der sker herfra i Twitter-fejden, det må tiden vise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.