Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkkegaard afviser italienske EU-kritikeres liberale drømme

Den italienske Femstjernebevægelse vil droppe Ukip til fordel for den liberale Alde-gruppe i EU-Parlamentet.

Lederen af Femstjernebevægelsen, Beppe Grillo, vil være med i den liberale gruppe i EU-Parlamentet, selv om han blandt andet er modstander af euroen. Scanpix/Marco Bertorello
Lederen af Femstjernebevægelsen, Beppe Grillo, vil være med i den liberale gruppe i EU-Parlamentet, selv om han blandt andet er modstander af euroen. Scanpix/Marco Bertorello

Bruxelles. Hvis det står til Femstjernebevægelsens formand, den tidligere komiker Beppe Grillo, skal den italienske og EU-kritiske bevægelse fremover være med i den liberale gruppe Alde i EU-Parlamentet.

Men det kan Morten Løkkegaard - der sidder i Alde-gruppen som medlem af EU-Parlamentet for Venstre - ikke se meningen i.

- Jeg har vanskeligt ved at forstå, hvad de vil. Der er centrale dele af det politiske spektrum, hvor de befinder sig stik modsat, siger han.

Femstjernebevægelsen vil have Italien ud af eurozonen. Det går direkte imod Aldes politiske synspunkter.

- De er imod euroen og frihandel og er på en lang række punkter direkte i modstrid med den liberale bevægelses hovedprioriteter, siger Morten Løkkegaard.

Det kom som en overraskelse, da Beppe Grillo søndag annoncerede, at han ville træde ud af den nuværende Gruppe for Europæisk Frihed og Demokrati, som ud over Femstjernebevægelsen domineres af det britiske parti Ukip.

Ukip var bannerfører på nej-siden, da Storbritannien i sommer stemte nej til at blive i EU.

Beppe Grillo siger i en pressemeddelelse, at det er formålsløst at blive i en gruppe, hvor man ikke længere deler det samme politiske mål.

- De britiske parlamentsmedlemmer vil forlade EU-Parlamentet i næste valgperiode, og indtil da vil de være fokuseret på de beslutninger, der kommer til at definere den britiske, politiske fremtid, siger han.

Alde-gruppen skal i løbet af mandag og tirsdag bestemme sig for, om de vil have italienerne med om bord.

Selv om Femstjernebevægelsen på nogle punkter politisk ligger langt fra Alde, kan det også være en fordel at slå psalterne sammen, mener nogle medlemmer af Alde.

Alde-gruppens formand, Guy Verhofstadt, er kandidat til formandsposten i EU-Parlamentet, og her ville det være et plus med flere støtter, når valget finder sted midt i januar.

- Der er stærke kræfter i begge lejre, siger Morten Løkkegaard, som dog stadig står fast på sin holdning.

- Isoleret set er det altid godt at blive større, men hvis man bliver større på bekostning af ens synspunkter, så giver det ikke så meget mening, siger Morten Løkkegaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.